Politiet lukker KDY's aftenmatch før den starter - men håb efter 10. maj
Det er forbudt at afholde eller deltage i arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignende, hvor flere end ti personer er til stede. Forbuddet gælder både indendørs og udendørs og omfatter både offentlige og private arrangementer, begivenheder mv.
Politiet skriver i dag til KDY:
Det er forbudt at afholde eller deltage i arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignende, hvor flere end ti personer er til stede.
Forbuddet gælder både indendørs og udendørs og omfatter både offentlige og private arrangementer, begivenheder mv.
Politi kan alene vejlede
Politikredsene kan ikke forhåndsgodkende arrangementer, begivenheder mv. Politikredsene kan alene vejlede borgerne om, at politiet håndhæver reglerne i overensstemmelse med den udstedte bekendtgørelse.
Politikredsene kan endvidere henvise borgerne til at søge information på coronasmitte.dk eller kontakt til et af call-centrene.
Hvis ovennævnte kan overholdes, så er det ikke noget problem.
Forbuddet gælder foreløbigt fra den 18. marts kl. 10.00 og frem til den 11. maj 2020, fortæller politiet i en mail til KDY.
Sådan var KDY's aftencruise-forslag, som politiet skød ned
KDY og DS mente også, at vi havde et holdbart koncept. Vi tog fejl.
Arrangementet blev kun for Rungsted-sejlere, og du kan i øvrigt se, hvad vi ændrede i fællesskab med DS her:
o Når vi starter, anvender vi KDY honnørstart
o Herved forstås, at bådene sejler op på en lang linje gerne med de mindre både først
o Kl. ca. 18.00 giver banelederen besked om at påbegynde KDY honnørstart over VHF
o Noter selv dit starttidspunkt som reference
o Vi sejler langsomt mod syd, indtil hovedparten af bådene er i linjen
o Vi holder en indbyrdes bådafstand på mindst 25 – 30 meter
o Når formationen er ved at være dannet, vender forreste båd og sejler nordpå
o Øvrige både følger forreste båd i det rækkefølge/afstand respekteres
o Har en båd problemer med at holde linjen, dvs. rækkefølge eller afstand, faldes der straks af linjen, og der sejles ind i rækken som sidste båd
o Ca. 250 meter øst for bagbords indsejlingsbøje til Rungsted Havn er udlagt en gate, som består af to ”røde Jordbær, som formationen starter imellem
o Herefter er sejladsen i gang, og bådene kan sejle frit mod dagens mærker, idet afstandsreglerne respekteres.
o Mållinjen er den samme som startlinjen.
Kilde: KDY