Derfor brændte 32 fods sejlbåd i Lillebælt - ejerne fortæller nu om skrækscenariet
- Jeg ringer 112. Det ryger op fra kahytten, og min far er hoppet derned for at undersøge, hvor røgen kommer fra, skriver en ærlig datter til minbaad.dk. Hun var om bord med 4 andre og en hund. Alle blev reddet. Brandsikkerheden skal være i orden, lyder familiens appel.
Her er en personlig beretning om branden på vores sejlbåd, vi havde købt to dage før branden, fortæller en 19-årig datter, der var med da en brugt 32 fods Jeanneau sejlbåd fra 1987 brændte i den her uge. Familien har ønsket at forblive anonyme, men minbaad.dk kender familiens identitet og har i dag talt telefon med datteren, der her fortæller om rædslen til søs:
Kampens hede
Mandag d. 6. juli kl. 10.17 ringer jeg til alarmcentralen 112. Det ryger op fra kahytten, og min far er hoppet derned for at undersøge, hvor røgen kommer fra.
Han får åbnet ind til motorrummet, og kan se store flammer inde bag motoren. Vi andre i cockpittet kan ikke se ham længere.
Der er for meget røg. ”Lort!” hører vi ham råbe, og kort efter bliver pulverslukkeren kastet op i cockpittet. Udløseren er knækket af. ”Kom op! Kom op nu!” råber vi til ham. Han skyder op gennem røgen, helt sort i hovedet.
Prøver med vand fra hundevandskålen
Jeg får snakket med alarmcentralen, og forklarer, at der er åben ild og rigtig meget af det. Min bror forsøger at bruge hundevandskålen til at pøse vand ned på flammerne, men intet nytter det.
Vi får fundet en 10 liter, sort spand med reb i frem fra kistebænken, og får kastet den ned og fyldt med vand, som min bror kaster ned på flammerne.
Far får revet sejlende ned, og søster og mor passer på hunden, og forsøger at skabe arbejdsrum ved at gøre sig så små som muligt. Kahytten var fuld af røg og flammer, så det ikke var muligt at hente nødblus eller VHF’en op.
Flammerne er stadig i fuldt flor
Efter flere minutters ihærdig kamp med spanden som eneste middel, er flammerne stadig i fuldt flor. Jeg forsøger at hjælpe min bror (på 17 år, red.) med den tunge spand med vand. Forsøger at ramme flammerne, men bliver ofte blændet af alt røgen.
Hvornår kommer hjælpen? Vi må kæmpe videre. Eller skal vi gå i vandet? Nej, vi bliver på båden så lang tid som muligt.
Helikopteren larmer over hovederne på os - faldene brændt over
Kl. 10.47 sidder vi på redningsbåden. Helikopteren larmende over hovederne på os, hvor en paramediciner bliver firet ned til os.
Vi kan se båden, hvor bommen er faldet ned, faldene brændt over, sprayhooden er smeltet, og der står store flammer op i cockpittet, mens vi sejles bort.
Vi får alle iltmasker på, og bliver tjekket i svælg og næse for røgskader, da vi kommer i land. Min far, bror og jeg selv bliver indlagt på Åbenrå sygehus, da vi har været udsat for mest røg, vurderes det.
Senere får vi at vide, at vores blodværdier heldigvis ser fine ud, så vi bliver udskrevet et par timer efter. Tilbage sidder vi, kun i det tøj vi havde på og redningsveste, og uden nogen båd.
Brand måske startet i el-netværket
Branden var formentligt startet i el-netværket, muligvis en kortslutning, eller blot at el-systemet var fra 1987, for motoren havde ikke været tændt i fire-fem timer.
Et par timer for inden var holding-tanken blevet tømt med en elektrisk pumpe i 10-15 sekunder, så muligvis kunne det have forårsagede en kortslutning.
Yderst mærkværdigt er det, da båden var særdeles velholdt, i flot stand og havde fået ny motor i 2008. Men dette er kun gisninger.
Vi var ekstremt heldige
Vi var ekstremt heldige, og ekstremt gode til at samarbejde om at holde flammerne nede.
Min far (der er tæt på de 50 år, red.) har sejlet i plus-minus 30 år. Han har sejlet optimistjolle, apteret en båd med sin far og været gast på et stykke af en jordomrejse på en sejlbåd.
Han havde gennemtænkt nærmest alle mulige scenarier; Grundstød, motorstop, sejle forkert, mand-over-bord, og havde anskaffet sig nye redningsveste, nye søkort, MOB-udstyr, nyt ankergrej, sikkerhedsline, nye nødraketter for at forebygge en ulykke, men at vores båd ville blive ædt op af flammer, havde ingen forestillet sig.
Ingen havde tjekket pulverslukkeren
Derfor var der ikke nogen, som havde tænkt på at tjekke, hvordan pulverslukkeren virkede. Ingen havde tænkt på at have VHF’en eller nødraketter inden for rækkevidde i cockpittet, hvor man jo opholder sig under en sejlads.
Ingen havde tænkt på at have røgalarmer eller CO-målere, som helt sikkert ville have haft en væsentlig betydning for ulykkens udfald.
Derfor er der hermed en bøn til alle sejlere: Hav styr på jeres brandsikkerhedsudstyr. Sørg for at have pulverslukkere indenfor rækkevide på båden.
Undersøg den under rolige omstændigheder, så du kan betjene den i pressede situationer. VHF’en bør være nemt tilgængelig, hvis dækningen på telefonen nu ikke skulle række. Overvej evt. en håndholdt version.
Hvis uheldet skulle være ude, så overvej at forlad båden, og hav meget gerne en redningsflåde parat. Kort efter vi var blevet reddet, faldt masten, og den kunne nemt have skadet os.
Afmagt på en brændende platform
Afmagt er at være på en brændende platform med ingen steder at flygte hen, og at spanden med vand i det lange løb ikke batter.
For hvem tænker på, at der kan gå ild i noget midt ude på vandet. En ironisk tanke, men også nok et af de værste scenarier at havne i på en båd.
Så gør jer selv en tjeneste, og sørg for at have styr på jeres brandsikkerhed!
Tak til Dansk Søredningsselskab
Min familie og jeg er efterfølgende blevet meget overvældet over de voldsomme billeder af båden efter vi havde forladt den, og har gjort os tanker om, hvor tæt på vi var ved at få en mast, muligvis, ned over os.
De tidligere bådejere af den 32-fods sejlbåd var på samme måde også meget berørte og overrasket af situationen, da de kunne genkende båden fra billederne.
De er kontaktet, og er selvfølgelige meget kede af hændelsen, men lettet over at vi blot slap med nogle blå mærker.
Til sidst vil min familie og jeg sige uendelig stor tak til Dansk Søredningsselskab over deres hurtige responstid og kæmpe hjælp. Stor tak til Forsvaret for deres hurtige responstid og deres store indsats i helikopter og lægehjælp.
Tak til Marinehjemmeværnet
Tak til Marinehjemmeværnet for ihærdig indsats af slukningsarbejdet. Tak til læger, ambulancereddere, sygeplejesker på Åbenrå hospital. Og til sidst tak til alle der har henvendt sig og udvist kærlighed og omsorg. I er alle guld værd. Tak!
Incitamentet til at dele denne forfærdelige oplevelse bunder i, at vi gerne vil opfordre andre bådejere til at anskaffe sig brandsikkerhedsudstyr, og at have det tilgængeligt, når uheldet er ude, og gerne inden det er ude.
Vi er selvfølgelige enormt kede af, at vores drøm om at være bådejere og starten på et nyt kapitel i vores liv ligger på bunden af Lillebælt.
Vi har fået os en forskrækkelse, men drømmen har vi ikke sluppet, og vi gør os tanker om en ny båd MED mange røgalarmer og brandslukkere, og en ny drøm som stolte bådejere lever videre.
Sejlerhilsen
Familien på 32 fods sejlbåd