Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Schønherr og Koy lagde ud med en førsteplads i stævnet. Foto: Coral Reef Yacht Club Youth Sailing

Schönherr med tysk topgast vinder over verdens bedste Starbåde-sejlere i Miami

Køge-sejleren Jørgen Schönherr skiftede Jan Eli ud og tog i stedet den tårnhøje og bomstærke prof Markus Koy ombord. Det gav sejr i Star Midwinters 2020 - Walker Cup. Der var sejlere med fra ti lande i Miami.

Af Troels lykke |

Jørgen Schönherr har været i Starbåden i fire år. Alligevel kan han nu bide skeer med nogle af de store navne som amerikanerne Augie Diaz og Henry Boening, der måtte nøjes med en andenplads i Star Midwinters 2020 - Walker Cup med tre strafpoint mere end Schönherr og tyske Koy.

Se video hvor Schönherr og Koy forklarer sig

To point adskilte toppen før sidste dag

På Facebook forklarer Jørgen Schönherr om sejren i Miami:

- Markus og jeg er stolte over at vinde Star Midwinters 2020 with the Walker Cup, som en ekstra bonus. Det var en meget tæt kæmp mellem de første fire både, hvor der kun var to point, der adskilte os før den sidste dag. Sejlads i Biscayen Bay er fantastisk, og Coral Reef Yacht Club skaber altid gode stævner med en fantastisk social atmosfære, fortæller 62-årige Jørgen Schönherr. 

Danskeren har vundet Gold Cup i Drage flere gange plus et hav af andre sejre i samme bådtype, men også i 505-jollen, hvor han tidligere har taget VM-titlen.

Køge-sejleren, der har en Starbåd i både Miami og i Danmark, fortæller, at han glæder sig til at komme tilbage til Miami senere på året for at sejle Barcardi Cup.

Frank Berg fra Hellerup sejlede med Marcel Andre Beltz. De sluttede på en 27. plads blandt 41 både.

Se Schönherr og Koy plane samt se sejladsen i Miami.

Resultatliste

content-loader
content-loader
content-loader