Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Servicechef gennem 25 år, Niels Ebbesen: - Vi har mange forskellige kompetencer samlet i vores servicecenter – lige fra tømrere og elektrikere til servicefolk og teknikere. PR-foto
Kort Nyt
Servicechef gennem 25 år, Niels Ebbesen: - Vi har mange forskellige kompetencer samlet i vores servicecenter – lige fra tømrere og elektrikere til servicefolk og teknikere. PR-foto

X-Yachts vil være foretrukne reparations- og serviceværft i Syddanmark og Nordtyskland

Hvem er din foretrukne servicepartner til sejl- og motorbåden? Ifølge servicechef Niels Ebbesen, har X-Yachts en vision om at være det foretrukne reparations- og serviceværft i Syddanmark og Nordtyskland. Det er nemlig andre end X-Yachts både, der kan fikses i Haderslev.

Af Troels Lykke |

Niels Ebbesen. Er det ikke lidt ambitiøst for et værft, der har travlt med at producere både også at være dey foretrukne reparations- og serviceværft i Syddanmark og Nordtyskland?

”Egentlig ikke”, fortæller servicechef gennem 25 år, Niels Ebbesen.

”Vi har mange forskellige kompetencer samlet i vores servicecenter – lige fra tømrere og elektrikere til servicefolk og teknikere. Da vi er begyndt at producere motorbåde har vi også på det felt kompetencer indenfor reparation og service. Vi skal bare have folk gjort klar over, at vi kan favne enhver opgave når det drejer sig om både. Ingen opgaver er for små og ingen er for store”, forklarer servicechefen.

Har altid serviceret andre end X-Yachts også

”Vi har altid serviceret andet end X-Yachts, men har ikke været gode nok til at gøre kunderne opmærksomme på dette. Vi har ingen problemer med andre mærker indenfor sejl- og motorbåde”, fortsætter Niels Ebbesen.  ”Så kort sagt, vi kan klare hele paletten.”

X-Yachts har et omfattende reservedelslager, og der findes efter sigende ikke den dims eller det aggregat, man ikke kan finde på lageret i Haderslev.  

X-Yachts har en tæt relation til deres underleverandører i den maritime branche, og kan i øvrigt skaffe stort set alt med kort varsel.

Ny vinteropbevaringshal

Sidste år byggede X-Yachts en 1250 m2 vinteropbevaringshal til dem, der vil passe ekstra godt på deres båd, når den er kommet op af vandet efter sommersæsonen.

”Mange af de kunder, der får klargjort deres båd til vinter, beder os også om at opbevare den til næste sæson. Vi tilbyder denne service til yderst rimelige priser, og der er da også rigtig god gang i den forretning”, slutter Niels Ebbesen.

Læs mere om X-Yachts service- og vinteropbevarings-koncept her.

content-loader
content-loader
content-loader