Gå til hoved-indhold
Test
Test

Spækhuggere går til angreb på lystbåde nær Spanien

- De gør det med vilje, påpeger marinebiolog om det opsigtsvækkende fænomen, der har kostet sejlere ror og motor. Se The Guardians video fra et af angrebene.

Af Sara Sulkjær |

Ni spækhuggere angreb i sommer engelske Victoria Morris' lystbåd under en sejlads langs den spanske kyst.

Et angreb, der varede i over en time og efterlod sejleren med et ødelagt ror og motor:

- Larmen var virkelig skræmmende. De ramte kølen, og der var et forfærdeligt ekko. Jeg troede, at de ville kæntre båden. Samtidig var der en øredøvende larm, mens de kommunikerede med hinanden. Det føltes helt overlagt, forklarer hun til The Guardian.

En bevidst handling

Mindst fem gange har lignende situationer fundet sted. 

Det skriver TV 2, som desuden har talt med marinebiolog Hanne Strager om spækhuggernes opsigtsvækkende adfærd:

- De gør det med vilje, det er der ingen tvivl om. De opsøger bådene, bider i roret og rammer dem. Og det gør de helt sikkert med vilje. Men om der er tale om en eller anden voldsom leg, eller om de har set sig sure på bådene – det ved jeg simpelthen ikke, forklarer biologen til tv2.dk.

Ingen sejlere er, ifølge TV 2, kommet til skade under de bemærkelsesværdige angreb, hvoraf ét er filmet i videoen øverst i artiklen.

Kilder: TV 2 og The Guardian

content-loader
content-loader
content-loader