Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
X-Power 33 bliver medie- og følgebåd under Silverrudder 2021. Båden kan sejle 40 knob med en V8-motor fra Yanmar. Foto: Nicolai Schwaner/X-Yachts
Kapsejlads

To spritnye X-Power 33C bliver medie- og følgebåde under Silverrudder 2021

X-Yachts og Silverrudder indgår en langsigtet samarbejdsaftale om Svendborg Amatør Sejlklubs solosejladser, der igen sejles til september i Svendborg. X-Yachts vil også bidrage til X-79er løbspræmie, og der bliver lodtrækning om en uges sejlads i X-Yachts X-4.0

Af Troels Lykke |

SILVERRUDDER har kæmpe succes, det har flere store værfter bemærket. Så nu kommer også det danske X-Yachts ind i kampen.

X-Yachts fra Haderslev vil nemlig være til stede i og omkring Svendborg under SILVERRUDDER til afvikling af verdens største single-handed kapsejlads, rundt om Fyn i september, hvor over 300 solosejlere stiller op.

Tre tiltag

Nedenfor er nogle af de fordele, som X-Yachts og SILVERRUDDER-familien vil nyde:

- X-Yachts vil bidrage til 2021 SILVERRUDDER ved at stille med to af deres helt nye X-Power 33C som medie- og følgebåde. Giv agt… her kommer den Røde Baron!

- Partnerskabet har også ført til et dedikeret X-79-løb inden for Small kølbådsklassen, der sejles i overensstemmelse med standard SILVERRUDDER-statutter. Den vindende X-79 vil blive belønnet med en særlig X-Yachts præmie.

- Som et helt særligt tiltag, deltager alle SILVERRUDDER frivillige i en lodtrækning som præmieres med gratis lån af en helt ny X-Yachts X-4.0, som kan bruges til en fantastisk uges feriesejlads med familien eller venner. 

- Vi ser frem til at kunne bringe flere spændende nyheder om dette samarbejde i det nye år, fortæller sejladschef Ole Ingemann, chef for SILVERRUDDER.

content-loader
content-loader
content-loader