Alex Thomson må finde sig i 90 decibel i kahytten, hvorfra han styrer båden
Hugo Boss-skipper Alex Thomson er på sin femte Vendée Globe-tur alene rundt om jorden - og det går rigtigt godt. Han fører, men larmen er vild. Jo stærkere han sejler, jo højere lyd. Og når alarmen går for alverdens ting på IMOCA 60'eren, øges lydstyrken til 136 decibel.
Thomsons nye Hugo Boss-yacht, den 7,6 tons kulfiberbåd IMOCA 60, som har taget 80.000 timer at udvikle og bygge, er noget af et larmende sted at sejle.
Det fremgår af videoen i toppen af artiklen, hvor Alex Thomson forklarer. Jo stærkere han sejler, jo mere larm.
Lige nu fører Thomson i den sorte båd, der vejer mindre denne gang, da cockpittet er sparet væk. Nu sejler han båden fra kahytten.
Se, hvor bådene er: www.vendeeglobe.org/en/tracking-map
Dette års Vendée Globe-vinder forventes at sejle over målstregen omkring januar 2021.
74 døgn i 2017
Den seneste Vendée Globe 2016/2017 blev sejlet på 74 døgn af franskmanden Armel Le Cléac'h i Banque Poularie VII, hvor Alex Thomson kom ind på en andenplads, efter han ødelagde ét af sine foils.
Mere end 17 både sejler med foils i årets udgave - de fleste med nye, opdaterede foils, der skaber mere bæring og oprettende moment på de 60 fods både, der dermed er gjort lidt smallere i vandlinjen og har rundere kurver.
Hugo Boss, IMOCA 60:
Længde: 18,28 m
Bredde: 5,40 m
Dybgang: 4,50 m
Vægt: 7,6 ton
Mastehøjde: 29 m
Mastetype: Vingemast
Foils: Ja
Krydsstel: 330 m2
Downwindstel: 630 m2
Læs mere om Hugo Boss-båden på www.facebook.com/AlexThomsonRacing og www.vendeeglobe.org/
Se stillingen lige nu: www.vendeeglobe.org/en/ranking