Fynsk tursejler: Havnene vil have for mange digitale informationer
Hallberg-Rassy 37-sejler fra Sydfyn er træt af udviklingen, hvor sejlerne skal afgive flere og flere oplysninger. - Bådnavn og hjemhavn må være nok. Desuden foretrækker jeg personlig kontakt med havnefogeden, siger 65-årige Per Hansen, der ikke vil dele sin email ud. Opdateret kl. 22.45
Per Hansen er pensioneret skolelærer og har i denne måned sejlet på livet løs i sin Hallberg Rassy 37, som han har liggende på Sydfyn i den lille Ballen Havn.
I nogle havne, fx i Langøre på Samsø, vor Per Hansen har været, har havnen systemet Tallyweb, som campingpladser også bruger og her skal der oplyses navn, email, telefon, bådnavn og plads.
Og det er for meget mener fynboen, som minbaad.dk har talt med.
- Det bliver alt for digitalt. Hvad i himlens navn skal de bruge min emailadresse til. Vi de efterfølgende kontakte mig og sende reklamer til mig. Jeg fik af vide i Langøre at emailen ville blive slettet lige så snart jeg forlod havnen. Jeg synes man går for langt, det rager ikke dem hvad min email. På Ballen på Samsø har jeg skulle logge mig ind mig ind på Epay, det var besværligt og jeg måtte opgive, siger Per Hansen, der også har prøvet en betalings-app i en havn.
Savner personlig kontakt i havnen
Han vil gerne gøre som før, hvor den personlige kontakt findes i havnen.
- Det er hyggeligt at tale med havnefogeden og han kan samtidig give os gode råd om hvor man fx kan købe fisk eller andet. Og for mig er betaling på mobilepay fint, siger sejleren.
Til forsvar hører han i havnene at det er ved at være slut med en betalingsautomat i havnene, da betalingsformidleren Nets ikke vil være med i fremtiden.