Gå til hoved-indhold
Test
Elan E4 har frække linjer, selvom den blev tegnet for flere år siden, men modellens design er løbende blevet opgraderet. Fotos: Peter Brøgger
Test
Test
Test af Elan E4 sammen med Minbaad.dk
Test
Test
Test
Test af Elan E4 sammen med Minbaad.dk
Test
Test af Elan E4 sammen med Minbaad.dk
Test
Test af Elan E4 sammen med Minbaad.dk
Test
Test
Test af Elan E4 sammen med Minbaad.dk
Test
Test af Elan E4 sammen med Minbaad.dk
Test
Test af Elan E4 sammen med Minbaad.dk

Test: Elan E4 er en oplagt båd til tur- og kapsejlads - selv i 10 m/sek. er der fuld kontrol

Her viser vi video i bunden af artikel og fotos af Peter Brøgger, der var med på vandet ud for Egå i hård luft. To ror i vandet gav fuld kontrol over den 35-fods båd. Man får meget for pengene i båden, der koster fra 1,6 mio. kroner sejlklar. Nye både kan noget, ældre både ikke kan.

Af Troels lykke |

Den 35-fods Elan E4 er inspireret af VO 65-bådene med dobbelt ror, bred hæk, stejl stævn, chine på fribordet og en skarp kant. Stregerne er slået af den anerkendte designer Rob Humphreys.

Tur- og kapsejlasdsbåden E4 er skabt til at sejle hurtigt og sikkert for sejlere, der hader at sejle i en kedelig, tung båd, der ikke rykker, når der hales hjem i sejlene.

Importørerne Thomas Iermin og Michael Floor fra Floor Yachts i Randers var i maj 2020 med under en test, hvor man i bunden kan se en video fra sejladsen, og om hvad Minbaad.dk mener om sloveneren.

Båden har et stort, velfungerende cockpit, og løjgangen er elegant placeret i cockpitbunden, så man ikke skvatter over den. Harken-spillene er også sænket elegant i cockpitkarmen.

Dyb T-køl

Båden, der er vakuumstøbt, vejer 5,1 tons, hvilket hverken er let eller tungt, men T-T-kølen stikker 2,15 meter, og det giver alt andet lige højde og fart.

E4 er med moderne Seldén-rig med gennemgående høj mast, der er 17,61 meter over vandoverfladen, skjult forstagsrulle, integreret bovspryd, 2-bladet Flexofold, 6 Harken-spil, 30 hk Volvo Penta-motor og et stort cockpit.

- Elan E4 leveres med et omfattende standardudstyr til kapsejlads og cruising, og udstyret er hentet fra den dyreste hylde, som eksempelvis Harken og OneSails, og blokke er med kuglelejer.

Vakuumstøbt skrog

Elan E4 har vakuumstøbte skrog. Noget, der sikrer en stiv, stærk og sikker båd, siger den 54-årige Thomas Iermiin, der skal sejle kapsejlads og tur i båden.

I Danmark er der i år solgt én E4 og den anden, der er i Egå, er en demobåd, der bliver vist rundt i Danmark i 2020. Lige nu står båden på land og kan ses i showroom i Randers hos Floor Yachts.

E4:
Skroglængde: 10,60 m 
Vandlinje: 10,10 m 
Bredde: 3,50 m  
Dybgang (standard): 2,15 m  
Dybgang (option): 1,70 m / 2,35 m 
Vægt: 5.132 kg 
Køl (standard): 1.385 kg 
Køl (option): 1.560 kg / 1.300 kg 
Vandtank: 185 liter
Dieseltank: 75 liter 
Motor (standard): 22 kW / 30 hk Volvo Penta
Motor (option): 29 hk Yanmar
Mastehøjde: 17,61 m  
Storsejl: 35,91 m2 
Fok: 29,68 m2 
Gennaker: 110,00 m2
Pris ab værft i Slovenien: 1,45 mio. kr. inkl moms
Testbåd, alt inklusiv med instrumenter mm.: 1,8 mio. kr.
Forhandler: www.flooryachts.dk 
Værft: www.elan-yachts.com

content-loader
content-loader
content-loader