Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Jesper Bank (t.v.), Martin Kirketerp, Kristian von Hornsleth, Julia Sofia Aastrup, Anders Lund Madsen, Wafande, Jesper Vollmer og Katerina Pitzner sejlede over Atlanten på 18 dage. Foto: Discovery Networks Danmark

Sejler-tv i corona-tiden: Over Atlanten sæson 2 får premiere søndag

Jesper Bank, Martin Kirketerp og seks kendte danskere satte i november kurs mod Caribien. En tur, der udfordrede deltagerne til det yderste. Følg langturssejladsen på Kanal 5 og Dplay.

 

Af Sara Sulkjær |

En gave dumper søndag ned i turbanen på de mange sejlerglade danskere, der grundet coronavirussens indtog er henstillet til rolige dage i hjemmet.

Søndag den 22. marts kl. 21.00 rammer anden sæson af tv-serien 'Over Atlanten' nemlig skærmen. En serie, der med OL-guldvinderne Jesper Bank og Martin Kirketerp i spidsen bringer seks kendte danskere over det store ocean til Caribien.

Høje forventninger

Forventningerne til turen er tårnhøje - ikke mindst for 56-årige tv- og radiovært Anders Lund Madsen, inden han stævner ud i selskab med musiker Wafande, diamantdronning Katerina Pitzner, kok Jesper Vollmer, kunstner Kristian von Hornsleth og YouTuber Julia Sofia.

Det skriver Discovery Networks Danmark i en pressemeddelelse.

De seks deltagere er vidt forskellige med hver deres personlige mål for rejsen, men skal nu samarbejde som en gruppe om at drive båden, en Challenger 93, de 6.000 kilometer til Caribien.

Et helvede

Det viser sig hurtigt at blive langt mere udfordrende, end de på forhånd har regnet med.

- Det var et helvede. Prøv at forestille dig at være fanget på en båd med 15 fremmede mennesker og ikke kunne komme væk. Det var ikke lige, hvad jeg havde forestillet mig, forklarer Wafande til Ekstra Bladet

Se den anden sæson af 'Over Atlanten' på Dplay og Kanal 5 søndag den 22. marts kl. 21.00.

content-loader
content-loader
content-loader