X-Yachts ejer Ib Kunøe vil med power-motorbåde øge omsætning til over halv mia. kroner
Minbaad.dk møder X-Yachts hovedaktionær Ib Kunøe, der nu også er X4.6-sejler. Han fortæller her i et interview, at omsætningen hos X-Yachts i Haderslev skal øges fra 300 mio. kroner til over 500 mio. kroner.
X-Yachts, der har produceret sejlbåde i 40 år, går i år også ind på motorbådsmarkedet, efter de i 2019 købte det svenske HOC Yachts i Visby på Gotland.
X-Yachts hovedaktionær og bestyrelsesformand, Ib Kunøe, forklarer:
- Vi har set, at der er et behov for powerbåde, som kan bidrage til X-Yachts' vision om spektakulær sejlglæde til vores kunders drømme, som også X-Yachts' formål lyder. Vi lover at udfordre markedet gennem design, innovation, teknologi og håndværk.
Kunøe fortæller videre:
- Som vi ser det, er der to muligheder: Enten at udvikle et X-Power-brand fra bunden eller at købe os ind på markedet med et produkt, som kan opfylde vores vision og mission.
I et video-interview på messen boot i januar 2020, påpeger Ib Kunøe videre, hvordan X-Yachts vil øge deres omsætning fra 300 mio. kroner til over 500 mio. kroner i fremtiden.
Se interview her: