Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
KDY Sharks ses her ved DM-finalen i Aarhus i efteråret 2029, hvor de vandt guld. I E-Sejlsportsligaen er de også bedst. Foto: Frederik Sivertsen/sejlsportsligaen

E-Sejlsportsligaen domineres også af KDY - se hvem der skal 'sejle' i 1. division

Med 24 klubhold startede E-Sejlsportsligaen lørdag. Der var kamp fra start med Ditlev Leth bag mikrofonen og livestream på Facebook. KDY Sharks kom bedste fra start med to førstepladser, tæt efterfulgt af Roskilde Eagles. De første 18 hold er udtaget til 1. division.

Af Troels lykke |

Danmarksmestrene fra KDY Sharks tog føringen allerede fra første start, og ligger øverst i 1. division i E-Sejlsportsligaen, allerede inden sæson for alvor er startet.

Dette første stævne var et kvalifikationsstævne, fortæller Sejlsportsligaen til bådpressen.

Nye klubber på banen - Skive overraskede

E-Sejlsportsligaen er ikke kun for klubber, der er med i den vanlig Sejlsportsliga, og det betød, at nye klubber deltog i lørdagens kvalifikationsstævne.

En af udfordrende i E-Sejlsportsligaen var Skive Sejlklub, der allerede ved tilmelding meldt ud, at nu var det deres comeback - og ganske rigtigt.

Skive Sejlklub aka Skive Skorpions ender som bedste ”nye” klubhold i denne e-liga. Skive Skorpions blev således nr. 3. ud af de 24 deltagere.

Derudover var også Gråsten Sejlforening, Præstø Sejlklub, Frederiksund Oysters og Vallensbæk Seals med som nye ligahold. Nogle klubhold sejler under deres ’nick names’, mens andre sejler med deres klubnavn.

Hvem skal være i 1. og 2. division?

Efter lørdagens kvalifikationsstævne inddeles klubberne i to divisioner, som man kender det fra liga-formatet.

De to divisioner skilles ved 18 klubhold, og det bliver således DTU Racing på en 19. plads, der lige præcis ikke når med i 1. division.

Klubholdene fra placering nr. 19 til 24 vil fra de næste stævner få selskab af nye klubber, der ikke nåede at deltage i kvalifikationsstævnet.

Da tilmeldingen lukkede, var flere hold på venteliste, og de hold kan nu komme med, men vil automatisk starte i 2. division.

Næste stævnedag er 4. maj

Klubberne sejler igen mandag d. 4. maj klokken 20.00 med første startsignal 20.15.

Er jeres klub medlem af Dansk Sejlunion, kan I deltage i E-Sejlsportsligaen til stævnet d. 4. maj kl 20.00. Der sejles i bådtypen J/70 i fem races.

TOP 5 i E-Sejlsportsligaen efter kvalifikationsstævnet:

  1. KDY Sharks (1,2,1,2,1)
  2. Roskilde Eagles (1,5,4,5,3)
  3. Skive Skorpions (5,6,3,6,1)
  4. Faaborg Falcons (2,8,6,4,3)
  5. Hellerup Highfliers (3,5,5,8,2)

Se mere her:

Resultatliste: https://sailranks.com/v/regattas/898

Tilmeld jer her: https://sejlsport.nemtilmeld.dk/37/

Discord forum: https://discord.gg/uceNsCt

Deltagerliste for kvalifikationsstævnet: http://sejlsportsligaen.dk/e-sejlsportsligaen/

Se eller gense live-feed fra lørdagens sejladser: https://www.facebook.com/sejlsportsligaen/

content-loader
content-loader
content-loader