Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Jens Christensen har gode folk med som Ward, Røssberg og Hviid. Fotos: Per Heegaard
Kapsejlads
Fotos: Per Heegaard
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

KDY's kæmpe J/70-EM: Jagten på guld er sat ind - Jens Christensen på 7. plads

Efter en gårsdag med udsættelser, kom guldsejladserne for alvor i gang ved næstsidste dag af J/70 EM. Det blev til 3 sejladser for 98 både inden den sidste sejlads måtte skydes af pga. manglende vind og stærk strøm. Lørdag venter de sidste tre sejladser, hvis vejrguderne vil det.

Af Troels Lykke |

Den italienske kvinde Claudia Rossi stod stærkt som samlet etter efter de indledende 6 sejladser ved J/70 EM, skriver KDYs Mathilde Ive til minbaad.dk.

Men da de 98 konkurrerende både i dag blev delt i et sølv- og guldfelt, og pointene nulstillet, vente lykken for den 3-dobbelte J/70 europamester.

Ved første sejlads, som blev skudt i gang tidligere på dagen end planlagt, pga. gårsdagens manglende sejladser, endte Claudia Rossi på en 31. plads.

Det var i stedet britiske Charles Thompson der løb med dagens første sejr. I anden sejlads blev posen rystet igen, og nu var det Loic Pompée fra Monaco, der løb med prikken.

Tredje sejlads gik til italienske Paolo Tomsic, men dagens samlede etter blev britiske Paul Ward, som sejlede stabilt med to 7. pladser og en 3. plads.

Jens Christensen i dyrt selskab

Danske Jens Christensen er på en lovende 7. plads blandt profsejlerne, men han har da også kapaciteter, som prof-sejler Jonas Hviid og America's Cup-sejleren Mikkel Røssberg og OL-esset Susanne Ward, der i Athen mindst skulle have vundet OL-sølv, hvis ikke det var fordi hun og søsteren blev disket for at have snittet en modstander med en spiler i 2004.

I morgen er planen at afvikle de tre sidste sejladser, inden årets største internationale stævner takker af fra Skovshoved Havn.

Kom og se finalen

Der er lagt op til en spændende finale på vandet i morgen, hvor kampen om podiepladserne er helt åben.

Kongelig Dansk Yachtklub har derfor arrangeret at alle tilskuerbåde, som kommer ud og ser finale-sejladserne, kan tage en sponsorkasket med hjem fra vandet – og deltage i en lodtrækning om lidt godt til ganen. Så er opfordringen givet videre, hvis man har lyst til at bruge sin lørdag i solen på Øresund.

Alle resultater opdateres løbende på manage2sail.com. Mere info på www.J70europeans.com og billeder findes på KDYs Facebook-side.

content-loader
content-loader
content-loader