Gå til hoved-indhold
Tur
Tænk at forlade skønne, varme og eventyrlige Caribien til fordel for kolde Danmark, der er lukket helt ned. Foto: S/Y Carpe Diem
Tur
Tur

Corona-konsekvenser for langturs-sejlerfamilie June og Søren: Holder pause fra Caribien og flyver hjem til Danmark

June og Søren Grummesgaard forlod Danmark i juli 2020 i båden, Carpe Diem, en 40 fos Furia Brisa. Med ombord er datteren Laura på 19 år. Deres to ældste døtre er i Danmark. Adskillelsen og Corona-besværligheder har gjort, at de har taget en svær beslutning.

Af Cille Rosentoft |

Der er en masse stemning i baggrunden, da jeg fanger June og Søren Grummesgaard på den lokale bar, Jack’s, på Bequia i det sydlige Caribien, syd for øen St. Lucia.

De ligger i ankerbugten sammen med i hvert fald 10 andre danske både. Bequia er en helt særlig ø i Caribien, og jeg har endnu ikke mødt en sejler, der ikke straks har følt sig knyttet til stedet, menneskene og den helt særlige stemning. June og Søren er ingen undtagelse.

Vi har taget en svær beslutning

Vi har aftalt en snak om, hvordan det er at være langturssejler i en lukket Corona-verden. Jeg vil gerne formidle deres historie om at sejle med Corona som tvungen gast. 

Jeg når kun lige at sige hej til og fortælle dem om den ramme, som jeg har planlagt for interviewet. Så afbryder de mig og siger:

-  Vi har faktisk taget en svær beslutning. Den er helt frisk og vi har først lige landet den i går. Vi har besluttet at holde en pause. Vi tager båden på land og flyver hjem til København, fortæller 49-årige June Grummesgaard.

Der er ikke sorg eller skuffelse at ane i deres stemmer. Der er derimod beslutsomhed og mod. Langturs-sejlerlivet kræver, at man ofte lægger planer og ændrer dem igen.

June og Søren tog fra Danmark i juli 2020 meget bevidste om, at der var Corona i verden og at Corona kunne komme til at styre og ændre deres planer. Det tager de nu konsekvensen af. Men de har så meget eventyr og gåpåmod i blodet, at det ikke slår dem ud. Søren sætter meget præcist ord på:

-  Noget af det vi har lært er, at hver gang vi tager en chance, kommer vi ud af det på benene med en masse oplevelser og endnu modigere, forklarer 50-årige Søren Grummesgaard til minbaad.dk.

Savnet til dem derhjemme

June og Søren har to døtre hjemme i Danmark, Freja og Nanna på 22 og 24. Der har været mange planer om besøg hjemmefra. Efterårsferien skulle have budt på gensyn, men Corona umuliggjorde det.

Juleferien blev også aflyst for pigerne, da verden ændrede status til rød. Udsigterne til besøg er ikke inden for rækkevidde og med krav om karantæne, er der ingen udsigt til, at det bliver anderledes i den nærmeste fremtid. 

- Her er så smukt og vi har det så godt. Vi oplever og møder mennesker og vi er virkelig gode til det her liv. Men der er en stor del af mit hjerte, der ligger i Danmark hos pigerne og det tager vi konsekvensen af nu, siger June og forklarer videre:

- Vi tænkte begge to tanken, men så sagde én af os det højt. 

Nu er beslutningen truffet. Da den lille familie forlod Danmark, var det med planer om at være væk i tre år. De sagde derfor deres jobs op, solgte huset og skilte sig af med alle overflødige ting. Nu skal de hjem igen. Finde et midlertidigt sted at bo, finde jobs og etablere sig i en dansk hverdag igen.

Men det er kun for en stund, for lige så snart verden åbner op igen, så flyver de afsted mod Curacao, mod det frie liv og mod eventyret. Så det er bare en pause, hvor både den økonomiske og endnu vigtigere den familiære konto bliver fyldt helt op. Så er der plads til nye eventyr i den store verden igen.

Planen er at flyve tilbage til båden

Der er ingen fortrydelse at spore hos June og Søren. Kun beslutsomhed og spænding. Planen er nu, at de sejler Carpe Diem til Curacao i februar.

Det er udenfor orkanbæltet og det er nemt at flyve hjem til Danmark derfra. Karantænen i Danmark skal bruges på at pakke den store datters lejlighed ned, for hun skal flytte. 

Planen er derefter at flyve tilbage til båden, lige så snart der er styr på Corona og hvis det bliver til sommer, så er der dømt afgang der.

Beslutningen om at sætte turen på pause, har åbnet nye døre for June og Søren. De leger nu med tanken om at blive langturssejlere på deltid. På den måde kan de få det bedste fra begge verdener.

De otte måneder de har været afsted nu, har allerede udviklet dem og ændret for altid.

-  Hvis du for seks år siden havde sagt til mig: “Du sidder i Caribien og tager hjem og du har ikke noget job eller noget hjem.” - så ville jeg have troet, du var skør. Det ville jeg ikke have troet ville ske. Men nu sidder vi her og er helt rolige ved beslutningen og fremtiden, siger June.

Mindre turisme

Der har også været mange fordele ved at sejle i en verden, hvor turismen ikke har været voldsom. Der har ikke været krydstogtskibe at dele de små øer med.

De har ligget for anker med meget færre både, end man ellers plejer at se i Caribien. 

Noget de til gengæld har set en masse af, er danske både. I alle ankerbugte de er kommet til, har der ligget 12-14 danske både. Det betyder, at der er blevet opbygget et meget værdifuldt og stærkt fællesskab. 

- Vores forestilling om hvordan det ville være at sejle rundt, er meget anderledes end det, vi rent faktisk oplever. Vi troede bare, at vi ville være os og havet, fortæller Søren og fortsætter: Virkeligheden er en anden. Man bliver del af så mange fællesskaber.

-  Fællesskaberne er også noget af det, der er sværest at give slip på, siger June og forklarer det på denne måde: Sammenholdet og kammeratskab har overvældet os. Står man med et problem, så kommer alle og bakker op og støtter. Hvis man savner, så trøster vi hinanden. Mangler man en dims, så kalder man over VHF’en. Vi er hinandens familie, venner og netværk. Det er venskaber for livet.

Eventyret er der, hvis du er åben

Der er ingen tvivl om, at der venter June og Søren en masse eventyr. Jeg tror, de tager evnen og viljen til eventyr med sig hjem til Danmark.

Jeg tror, de kommer til at give deres venner og familie herhjemme et tiltrængt pust af eventyr, mod og vilje til mere i livet. Når verden igen er klar til dem, sætter de kurs mod nye eventyr i den store verden. For mig er det ægte langturssejlerånd. At turde insistere på eventyret og på at stoppe op og ændre planer, når verden viser sig fra en besværlig side. 

June og Søren slutter af med at slå fast:

- Vi har taget det, som det kom. Vores plan er blevet ændret mange gange undervejs. Eventyret er der, hvis du er åben.

Vi tjekker ind hos June og Søren igen, når de tager hul på en ny del af eventyret. Og lader os inspirere af deres mod og vilje til at få det meste ud af livet.

Du kan følge med hos dem på deres facebookside: S/Y Carpe Diem - læs også om besætningen og båden her: www.sycarpediem.dk/da/furia-brisa-40/

content-loader
content-loader
content-loader