Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Det danske team satte sit præg på indmarchen. Foto: Kenneth Bøggild

Oscar Thule vinder første sejlads ved Junior-EM for Europajoller

Fredericia-sejleren får en optimal indledning på europamesterskaberne i El Masnou, Spanien, hvor i alt 20 danske Europajoller deltager. Efter to sejladser er Oscar Thule samlet treer, mens Alisa Marchenko er bedste pige på 11. pladsen.

Af Kenneth Bøggild |

En flot flagmarch, hvor navnlig de danske og belgiske sejlere satte deres festlige præg på arrangementet, var på programmet, da juniorsejlernes spanske europamesterskab blev skudt i gang.

Et stævne, hvortil de danske sejlere i dagene op til har trænet intensivt. Farvandet er præget af let vind og store bølger, som naturligvis kræver noget tilvænning. 

Lette spaniere med fordel

På stævnets førstedag blev sejlerne derfor ikke overraskende sendt på vandet i meget let vind, 3-4 knob, og store dønninger. Svære forhold, ikke mindst for de danske sejlere, som resten af feltet e puljeopdelt, så pigerne sejler i egen start og drengene tilsvarende. 

Pigerne fik fornøjelsen af at starte først på dag ét. Her havde de danske piger godt styr på starterne, men i forhold til de ultralette spaniere var det vanskeligt at sikre topplaceringer i den ekstremt lette luft.

Alisa Marchenko, Skovshoved/Hellerup Sejlklub, ligger efter to sejladser som bedste dansker på en samlet 11. plads, og Maria Victoria Bøggild fra Vallensbæk/Hellerup Sejlklub er næste dansker på en samlet 17. plads.

Flot prik til Danmark

Hos herrerne lynede Oscar Thule, Fredericia sejlklub ved at vinde første sejlads. Han lagde sig i spidsen fra start, og øgede banen rundt. Kun til slut kom der en smule spænding om resultatet, da en svensk sejler havde god fart på den sidste løber.

Oscar Thule sikrede dog den bedste start på stævnet ved at krydse mållinjen som étter, mens også Casper Fink, Sønderborg Yacht Club havde en god start på stævnet og sluttede som sekser i første sejlads. 

Anden sejlads blev startet i absolut det minimum, som en sejlads kan startes i. Det blev ikke danskernes sejlads. Samlet betyder det, at Oscar Thule, efter de to indledende sejladser, ligger nummer tre og Casper Fink nummer fem.

De kommende dage loves fortsat let vejr, dog er forventninger en smule mere luft, hvad ikke kun de danske sejlere ser frem til.

Sejladser og resultater kan findes her.

content-loader
content-loader
content-loader