Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Frostboksen 38 regner med at sejle med 7,5 knob i gennemsnit. Foto: Peter Brøgger
Kapsejlads
Der gøres klar i Faaborg til Frostboksen 38.

Frostboxen 38 og Elliott 35 SS går i duel Danmark Rundt Offshore

Lørdag starter to hurtige både rundt om Danmark. Der startes ved udsejlingen af Kielerkanalen, hvorefter kursen går mod Bornholm. Jylland skal rundes.

 

Af Troels Lykke |

Jacob Frost fra Faaborg Sejlklub skriver på sin Facebookside Frost 38 Sailing Team:

Så er vi ved at være klar til vores tur Danmark rundt, denne gang med Jylland. Vi starter sammen med Michael Møllmann og hans Hansen-besætning på Palby Marine-båden (en Elliott 35 SS, red.) Vi forventer start fra Kiel lørdag kl. 12.30 med start imod Bornholm.

Vi sejler imod hinanden på vores DH-mål, Palby Marine skal være omkring otte timer i mål før os. Det bliver spændende at se, hvem der skal af med rom.

Frostboxen håber på en tid under fire et halvt døgn for de omkring 760 mil. Begge både kan følges på AIS-marinetraffic. Frostboxen kan også følges på www.sailserver.com, hvor I kan se hvilket vejr, vi sejler i.

Vi glæder os, slutter Jakob Frost fra Faaborg Sejlklub.

Frostboksens regler Danmark Rundt er simple:

  • Vi sejler efter KDY's bestemmelser for DRO Klasse R
  • Hver båd har selv ansvaret for at blive godkendt af KDY
  • Vi overholder selvfølgelig søfartsreglerne, også i forhold til trafikseparering og beskyttede områder,hvor der ikke må lystsejles osv.
  • Respitberegning vil blive udregnet efter DH-reglen. Tænker, at vi muligvis starter på omvendt respit, så første båd i mål har vundet
  • Udover startgebyret på 1200 kr. til KDY skal hver båd komme med en flaske Captan Morgan, og vinderen får alle flasker ;-)
  • Eventuelle protester vil blive afgjort imellem parterne på Den Røde Pimpernel i Kerteminde ved førstkommende lejlighed ;-)

Du kan finde båden via AIS, søg 'Hansen 3.5'. Eliott 35SS fra KDY kan desuden trackes her: vesselfinder.commarinetraffic.com og www.shipfinder.com

Se også www.facebook.com/HANSENSailingTeamDK.

content-loader
content-loader
content-loader