Gå til hoved-indhold
Havne
Den alternative løsning er nu klar og består i at føre jordtransporterne under vandet i en såkaldt akvædukt. En sådan vil kunne sikre fri ind- og udsejling, og etableres langt billigere end den foreslåede klapbro.
Havne
Havne
Havne
Formand for S/K Lynetten, Airo Bjarking.

Nødråb fra sejlere: Klapbro kvæler Margretheholm Havn - vi ønsker lastbiler i akvædukt

Trafikministeren ønsker, at 100.000 vis af lastvogne med jord skal køres over en dæmning, som spærrer for adgang til havnen. S/K Lynetten på Amager ønsker en alternativ, hollandsk løsning, der nu er klar og består i at føre jordtransporterne under vandet i en såkaldt akvædukt. Læs deres opråb her.

Af Troels Lykke |

Sejlerne i Margretheholm Havn ser ind i en dyster fremtid, såfremt det netop udsendte udkast til anlægsloven for Lynetteholmen bliver realiseret.

Trafikministeren lægger op til, at de 100.000 vis af lastvogne med jord skal køres over en dæmning, som spærrer for adgang til havnen.

En klapbro midt i dæmningen skal ganske vist sikre adgang til havnen aften, nat og weekend, men al erfaring tilsiger, at havnen bliver kvalt.

Margretheholms Havn er Danmarks største foreningsejede lystbådehavn. For at redde havnen har S/K Lynetten udarbejdet sit eget løsningsforslag med en bedre og billigere løsning, forklarer havnen i en pressemeddelelse.

Klapbro ved indsejling

Som det fremgår af det netop offentliggjorte forslag til anlægslov for Lynetteholmen, skal en stor del af jordtransporten ske over en dæmning med klapbro, der ligger ret ud for indsejlingen til Margretheholms Havn.

Broen foreslås lukket for gennemsejling i dagtimerne, hvilket stærkt forringer havnens benyttelse.

Der er i forvejen stor mangel på havnepladser i København, og den foreslåede løsning indebærer, sammen med andre elementer i Lynetteholms projektet, en drastisk forringelse af de samlede maritime muligheder i Øresundsregionen. 

Siden S/K Lynetten, der driver Margretheholms Havn, i december 2020 første gang hørte om den planlagte klapbro, er der blevet arbejdet i døgndrift på at få udarbejdet en alternativ løsning.

Klub ønsker at lastbiler kører under vandet i akvædukt

Den alternative løsning er nu klar og består i at føre jordtransporterne under vandet i en såkaldt akvædukt. En sådan vil kunne sikre fri ind- og udsejling, og etableres langt billigere end den foreslåede klapbro.

Udover fordelen for sejladsen vil den også reducere støjgener i området samt tillade adgang til Lynetteholmen døgnet rundt. Løsningen er forelagt By & Havn den 13. januar.

Sejlklubben frygter dog, at de ekstremt korte høringsfrister for anlægsloven kan betyde, at forslaget ikke når at blive undersøgt ordentligt.

- Vi har brug for en havn med fri ind- og udsejling, hvis vi skal bevare det unikke liv og den store aktivitet, der er omkring vores havn. Gennem snart 50 år har medlemmerne bidraget med 10.000 vis af arbejdstimer og sammen opbygget Danmarks største foreningsejede lystbådehavn. Vi har en unik historie som et folkeligt projekt og er et værdifuldt bidrag til København som en maritim by, som turistdestination og ikke mindst som et åndehul for lokalområdet på lang sigt, forklarer Airo Bjarking, formand for S/K Lynetten.

Klapbroens konsekvenser for havnen

Der er åbenlyse fordele ved at understøtte et levende nærmiljø med sejlere, sejlerskole, værft, butik, restaurant og badeliv. En levende havn vil have betydelig værdi for den nye bydel, bidrage til liv i lokalområdet og være en vigtig del af Københavns samlede rekreative tilbud. 

Den foreslåede løsning med delvis lukning af havnen vil derimod kvæle havnen grundet de store umiddelbare konsekvenser for havnen:

• Begrænset adgang til havnen ad søvejen kun aften og nat er ikke foreneligt med havnens aktiviteter som helhed; sejlklub-aktiviteter, praktisk undervisning, fritidssejlads, gæstesejlere og søredning. Ca. 70 % eller godt 520 både vil ikke kunne passere klapbroen i lukket tilstand

• Der forventes langt færre gæstesejlere, som bidrager til havnens (og Københavns) økonomi. Havnen har i snit 4.500 overnattende gæstebåde om året, hvilket svarer til 9-13.000 besøgende til lokalområdet

• Erhvervene på havnen, restauranten, Bådservice (maritim butik) og værftet mister omsætning og og risikerer lukning

• Dansk Søredningsselskab, som har station i havnen, får dårlige vilkår for assistance til nødstedte skibe i Øresund. De nærmeste søredningsstationer ligger i Helsingør og Køge

• Maritim brændstoftankning, der i vidt omfang benyttes af gæster og bidrager betydeligt til havnens økonomi, bliver ligeledes ramt

• Sejlerskolen, der underviser et stort antal børn og unge i sejlads, vil ikke kunne gennemføre store dele af deres praktiske undervisning

• Begrænsninger på havnen vil betyde medlemsnedgang og yderligere forstærke den store mangel på bådpladser i og ved København. FLID (Foreningen af Danske Lystbåde Havne) har ved seneste undersøgelse beregnet, at der p.t. mangler 1700 bådpladser i og omkring København. Alene i S/K Lynetten er der en venteliste på ca. 200 både, der ønsker bådplads

Samlet set frygter sejlklubben, at klapbroen sammen med de øvrige gener fra Lynetteholmens byggeri med tiden vil betyde en reel lukning af Margretheholms Havn som sejlbådshavn.

En alternativ løsning: Akvædukt med ramper 

For at bidrage konstruktivt til en bedre løsning har S/K Lynetten i samarbejde med erfarne bro- og tunnelbygger-ingeniører udarbejdet et skitseforslag til en akvædukt- og rampeløsning, der giver fri ud- og indsejling til havnen, samtidig med at kørsel til Lynettehavnen vil være uhindret 24/7.

Ydermere kan løsningen medvirke til højvandssikring af området.

Økonomisk vil etablering af akvædukt- og rampeløsningen ifølge de foreløbige beregninger være betydeligt billigere end etablering af en dæmnings- og klapbroløsning. Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger vil også være væsentlig lavere. 

Danmarks største foreningsejede lystbådehavn - værd at bevare

Margretheholms Havn er en stor havn med aktivt erhvervsliv og aktivt foreningsliv. Sejlklubben har 1250 medlemmer fordelt på 740 både. Havnen er selvbygget og vedligeholdt af medlemmerne siden 1974. 

Medlemmerne har gennem årene investeret mere end 50 millioner kroner i bygning, udbygning og vedligeholdelse af havnen samt titusindvis af frivillige arbejdstimer. For leje af vandarealet har S/K Lynetten betalt mere end 40 millioner kroner i leje til først Københavns Havn og senere By & Havn, uden at selskaberne har taget del i investeringerne.

Den har et aktivt klubliv og varetager både praktisk og teoretisk sejleruddannelse. Desuden kommer værftsservice og maritim butik hele København til gode. Og på grund af havnens attraktive beliggenhed er der mange gæstesejlere i sommerhalvåret. 

S/K Lynetten

content-loader
content-loader
content-loader