Dansk sejlerfamilie på langturssejlads i en corona-tid: Verden er stadig mest god

Familien Ørnebjerg Bækholm, som består af mor Sanne, far Troels og deres datter Sally Lou, er igen ankommet til Nuku Hiva. Sidst vi snakkede med dem, var de også på Nuku Hiva. Men siden dengang har de været på Tuamotus, Tahiti og Selskabsøerne og er nu vendt tilbage til dette sted, der betyder noget særligt for dem.

Svendborg-familien havde hjemmefra planlagt en tur uden gaster, men som Sanne med et grin siger, kommer der hele tiden nogen og vil bo hos dem.

- Vi modtager kun gaster, der er afprøvet og godkendt af andre. Vores tur er ikke betinget af gaster, og vi stiller ikke togter op. Vi er afsted for at opleve den ultimative frihed og eventyr. Folk må dog godt komme med på VORES tur, og vi møder så mange søde mennesker, forklarer Sanne.

Og sådan er det gået til, at det ene hold af søde mennesker overlappes af det næste. Lige nu har familien Oline med ombord. Hun skal sejle med til marts. 

Sally Lou i lokal skole

- Vi er da hjemme, svarer Sanne, da jeg spørger hende, hvor de er nu.

Jeg har ikke snakket med familien længe, og corona har gjort, at jeg helt har glemt at følge med i deres eventyr. Jeg bliver først lidt forvirret over svaret, men så går det op for mig, at det jo lige er, hvad de er. Hjemme ombord på Atreju på Nuku Hiva.

Her har de nu været siden november, med enkelte smutture væk fra øen. Sally Lou, som nu er blevet 5,5 år, er begyndt i skole. Fem dage om ugen bliver hun sejlet i land for at gå i skole med øens andre børn. Hun forstår ikke et ord af, hvad der bliver sagt - eller jo, hun forstår faktisk ét ord, nemlig skraldespand. Et ord, som Sanne og Troels flere gange har været glade for at have lært. Alligevel forstår Sally Lou det hele. Hun er barn sammen med de andre i skolen og nyder at være lidt væk fra båden og mor og far.

Det er et helt bevidst valg, Sanne og Troels har truffet.

- Det er Sally Lous tid lige nu. Vi vurderede, at hun havde brug for ro, brug for bare at være et sted og for at have en genkendelig hverdag. Vi møder ikke mange bådbørn her i Stillehavet, og Sally trives med børn omkring sig. Hun har dog virkelig mange legekammerater i 20'erne, forklarer Sanne og Troels og fortsætter:

- I går tog hun VHF-radioen og inviterede to af sine legekammerater fra en af nabobådene over til et spil. Lidt efter kom to gutter i 20’erne sejlende for at spille med hende.

Svært at træffe beslutninger

Familien Ørnebjerg Bækholm oplever ikke, at corona fylder så meget i deres hverdag. De tager selvfølgelig de forholdsregler, de skal, bruger mundbind i butikkerne, og når de afleverer Sally Lou i skolen og spritter hænder. 

Der er ingen syge på øen, og der er generelt en god stemning. Fransk Polynesien er åben for turister. De har lavet de rette restriktioner, der har gjort, at smittetallet er faldet. De er også begyndt at vaccinere. Familien er blevet taget godt imod, uanset hvor de er kommet i land.

Corona betyder dog noget i forhold til deres planlægning. For det kan være svært at planlægge ud i fremtiden, når man ikke aner, hvordan fremtiden ser ud. 

- Vores bekymring går på, hvordan verden ser ud, når vi sejler videre. Vi kan godt sejle lange stræk, men vi vil nødigt ankomme til et lukket land eller en lukket ø. Vi regner med at sejle videre om en måneds tid. Til den tid beslutter vi, hvor vi skal hen, fortæller Troels, mens Sanne tilføjer:

- Vi ved, at vi skal være i Thailand eller Myanmar til jul og nytår i 2021. Hvad der sker indtil da, vil tiden vise.

Troels’ nye bedste ven

Under hele interviewet med Troels og Sanne har jeg siddet gemt på lejlighedens eneste toilet. Vi er ramt af corona-restriktioner herhjemme, og der er børn overalt. Toilettet var eneste udvej, hvis jeg skulle have mulighed for at gennemføre et interview.

Familien Ørnebjerg Bækholms fortællinger om deres oplevelser og eventyr står i stor kontrast til det liv, jeg lever lige nu. Heldigvis er de præcis så søde og autentiske, som de andre gange jeg har snakket med dem, og jeg kan virkelig godt forstå, at der altid er ekstra mennesker ombord på Atreju. De forstår at få det optimale ud af eventyret. Jeg afslutter med at høre, om der ikke er en historie, de vil dele med os.

- Jeg synes lige, vi skal fortælle om Troels’ nye bedste ven, Tony. Fiskeren, som vi er kommet tæt på, siger Sanne, inden Troels overtager og fortæller:

- Vi mødes klokken 2 om natten, og så sejler vi ud. 36 mil ud på Stillehavet, så fisker vi i 2-3 timer. Sidst vi var ude, fangede vi 24 tun, en wahoo og en haj på to-tre timer. Tony var også oppe og slås med en haj. Vi var ved at være færdige, og da vi er ved at rulle linerne ind, bliver linen revet ud af hånden på mig. Normalt hiver vi dem bare ind med hånden, men denne er virkelig genstridig, beretter Tony og uddyber:

- Tony hjælper mig, og da den dukker op, er det en fisk, der ligger inde i maven på en haj. Tony vil have sin sprutte - den er vigtig for ham, da den jo er hans levebrød. Han sloges med hajen om sprutten. Han slog den i hovedet med en trækølle. Han får sprutten, og hajen fik fisken. Så sejlede vi hjem.
 
Jeg får billeder af en klar nattehimmel med stjerner, en båd fuld af fiskeblod og mennesker, som er i gang med at leve deres bedste liv.

Du kan følge med i familiens eventyr på Facebook her og læse tidligere interviews med sejlerne her, her og her.