I Svanemøllen vil tursejlerne gerne sejle kap - enkelt koncept har lokket bådejerne mod startlinjen

Pladsen på startlinjen ved den ugentlige klubmatch er landet over blevet større. Flere af de ældre kapsejlere er gået på land eller har sendt det inkarnerede kapsejler-hjerte på pension, hvilket har efterladt klubberne med færre deltagere på kap-banerne.

Men ikke i Svanemøllen. 

Her er 2/3 dele af de sejlere, der hver tirsdag i sæsonen krydser startlinjen på vandet ud for Danmarks største lystbådehavn, tursejlere. 

Tursejlere med lyst til kap

Uden et gyldigt målerbrev var flere af sejlerne ellers tvunget til at blive i havn, når de inkarnerede kapsejlere vendte stævnen mod kap-banen. Men flere ønskede at prøve kræfter med konkurrencesejladsen - på en uformel måde, hvor kapsejlads og social hygge kunne gå hånd i hånd.

- Vi besluttede at udarbejde en sejladsform, som ikke krævede en dommerbåd og mærkeudlægning med videre. En sejlads, som sejlerne selv kan administrere. Valget faldt på omvendt handicap, hvor de mindste både starter først, og hvor placeringen i mål er lig placeringen i sejladsen, forklarer initiativtager til det succesrige koncept, Erik Kragh-Hansen fra Sejlklubben København.

Syv år er gået. Flotillen er kun blevet længere. Omkring 60 både er tilmeldt sejladserne, mens 25 både i gennemsnit stævner ud på kapsejladsbanen om tirsdagen - heraf kan lidt over 35 procent betegnes som egentlige kapsejlere:

- De øvrige deltagere beskrives bedst som tursejlere med lyst til at bruge båden til en lille dyst på vandet, gerne med familie eller venner ombord. Der er særligt en stor overvægt af ældre, erfarne sejlere, påpeger Erik Kragh-Hansen overfor Minbaad.dk.

Lige konkurrence

Den erfaring kommer sejlerne til gode, når starten går. En start, der er individuel for den enkelte sejler, som forinden har modtaget et specifikt starttidspunkt, beregnet på baggrund af bådens GPH-tal.

- Idéen med denne form for handicapsejlads er at gøre konkurrencen mere lige mellem både og besætninger samt at skabe et spændende opløb mod mål, hvor alle bådene teoretisk set burde være samlet, forklarer Erik Kragh-Hansen.

Sådan er virkeligheden dog ikke. Den enkelte båd og besætning sejler på forskellige niveauer og stiller derfor til start på vidt forskellige grundlag.

Med til måltalsberegningen hører derfor de foregående resultater. For de vindende båd betyder det, at de i den kommende sejlads kan se frem til at starte et antal sekunder senere end oprindeligt beregnet ved GPH-tallet. 

Modsat er tilfældet for de både, der passerer mållinjen i de øvrige deltageres kølvand.

Grillhygge på tværs af klubber

En så timet målgang som muligt er håbet med beregningerne. Det er ikke kun spændingen ved mållinjen, der skal sikres - også den efterfølgende grillhygge på land må times og tilrettelægges, så deltagerne i samlet flok kan indtage moleøl, brød og pølser.

Syv forskellige klubstandere har sejlerne i masten, hvorfor sørøverhistorierne over grillen er af stor betydning.

- Normalt ville sejlerne blot sejle til hjemhavnen efter sejladsen, og derfor besluttede Sejlklubben København at indkøbe to store grillovne og stille klubhusfaciliteter til rådighed for socialt samvær efter sejladserne, forklarer Erik Kragh-Hansen og opsummerer:

- Det har været en succes med omkring 100 sejlere, der efter egen tilberedt grillmad og et glas vin eller øl kan udveksle sejlerhistorier og ikke mindst aftenens udfordringer på terrassen eller i klubhuset.

Læs med senere på ugen, når Erik Kragh-Hansen fortæller mere om skabelonen bag konceptet.