Sissel og Leonoras grundstødning med Beneteau 50 med 6 knob viste sig at være deres held

Hvis du ikke har fulgt med i Leonora og Sissels forberedelser til langtur med afgang fra Danmark i 2023, kan du her få en kort update. Leonora og Sissel er to 24 årige kvinder med lyst til eventyr.

Derfor har de købt en 50 fods Beneteau og sejler fra Danmark og i verden i juli 2023. De vil ud og finde de bedste dykkersteder og opleve livet over og under havoverfladen. Da de tog beslutningen havde de ikke meget sejlererfaring, men det har de arbejdet benhårdt på at få.

Båden købte de i Italien i foråret 2022 og har selv sejlet den hjem med hjælp fra mere erfarne sejlere. Hvis der er noget, de to kvinder er gode til, er det at handle på drømmene og til at spørge om hjælp. Det har taget dem hertil i dag og vi følger dem på turen.

En to do liste der bare vokser og vokser

Leonora og Sissel giver os her en update på båden og de mange forberedelser, der er i gang. Jeg kan allerede løfte sløret for at to do listen ikke er blevet kortere - tværtimod. De to unge kvinder går nemlig ikke på kompromis med noget.

Alt bliver tjekket igennem og lavet ordentligt. Derfor har kølen også lige været af båden for at få en kærlig hånd. Det hele sker heldigvis i tæt samarbejde med de dygtige medarbejdere hos Jakob Jensens bådeværft.

Leonora og Sissel fortæller:

Status nu er, at vi er på land hos Jakob Jensens Bådeværft i Nordhavn. Vi har gravet dybt i båden og der har været en masse arbejde at tage fat på.

- Mest af alt fordi, at da vi sejlede fra Ishøj Havn efter at have udstillet båden til Copenhagen Boat Show, rammer vi en sten med 6 knobs fart. En sten der ikke var markeret på søkortet vel at mærke. Det gik selvfølgelig ikke ubemærket hen, og bundstokken ved den bagerste del af kølen blev slået i stykker af, at kølen simpelthen blev trykket op i skroget. En rigtig, rigtig ufed situation.

- Vi var på vej til værftet da det skete, heldigvis, men hverken os eller værftet havde forventet, at vi skulle komme med en så omfattende reparation, som vi gjorde. Så det var med mange blandede følelser og temmelig ondt i maven at båden blev løftet.

Da vi opdagede skadens omfang tog vi fat i vores forsikring Pantaenius med det samme, og vi gennemgik, hvad vi kunne se af skaden sammen med Jeremy fra bådeværftet.

Efter hele processen blev sat i gang og dørk, generator og midterøen nede i båden blev pillet ud, kunne vi så også konstatere at foruden det brud på bundstokken der tydeligvis var friskt, så var der også en gammel revne, som vi ikke har vidst var der.

Den har siddet under møbler og generator, så det havde været umuligt at opdage den ved besigtigelsen, men det ledte til endnu en mavepuster i en i forvejen rigtig ærgerlig situation.

Øv-følelsen erstattet af kampgejst

Det er næsten tre måneder siden nu, så øv-følelsen er efterhånden blevet erstattet med kampgejst, og nu skal båden bare fikses.

- I sidste uge kom båden ind i værftets værksted. Kølen er blevet pillet af, forsikringen er på sagen og både Pantaenius og Jakob Jensens Bådeværft har været så vanvittigt hjælpsomme i hele processen.

- Og det er jo en lang proces. Det tager tid at finde hoved og hale i sådan en situation, og med en gammel bundstok-skade og ny bundstok-skade er det heller ikke helt på plads endnu hvad fordelingsnøglen bliver i reparationsomkostningerne.

Først må værftet dykke lidt dybere i skaden, og det er de i fuld krig med.

Vi spørger og bliver klogere og lærer en masse

I mellemtiden laver vi alt, hvad vi kan lave selv. Og det vi ikke kan lave selv, det spørger vi værftet om 5.000 gange i håb om at lære det.

- Vi var jo bare to 24-årige piger, der kom tonsende ind med en 50 fods sejlbåd og tænkte, at vi kunne lave det meste selv. Det er jo ikke helt tilfældet, for vi skal jo først lære det hele, men vi kan ikke lade være med at tænke at Morten, Jeremy, Niels og hele teamet hos Jakob Jensens Bådeværft burde være lidt trætte af, at vi belemrer dem med alle vores bådproblemer hele tiden.

- Men hvis de er det - så er de i hvert fald gode til at skjule det. Vi har været mødt med så åbne arme og tonsvis af uundværlige gode råd, lige siden vi satte en fod indenfor døren første gang, for at spørge Morten om de mon kunne hjælpe os med at gøre vores båd klar.

- Det er jo mennesker som dem, der gør det muligt for os at komme afsted på denne her tur. Mennesker som dem, som vi heldigvis har mødt så mange af på hele vores rejse i klargøringen af det her projekt. Der er en del mennesker, som vi ikke selv er helt klar over, hvordan vi egentlig skal takke. Vi kan jo aldrig betale den hjælp vi får tilbage, men vi vil jo rigtig gerne have at de ved, at vi er dybt taknemmelige.

To do listen er lang

- Vi er fortsat langt fra målstregen i arbejdet. Sammen med værftet finder vi en balance i at lave så meget arbejde, som vi overhovedet kan selv - samtidig med at der er opgaver, man SKAL overlade til de professionelle.

- Det er ikke for sjov, at det kræver uddannelser at blive bådebygger, tekniker og mekaniker. Det er jo værftet, der sørger for at flytte 15 tons båd rundt, pille vores kæmpe køl af og på, lægge vores ror i vacuum, laminere røret til vores bovpropel, lægge coppercoat på og listen kunne fortsætte.

- Vi har allermest lyst til at være to fluer på væggen i al deres arbejde. Ikke ligefrem for at holde øje med om de gør det ordentligt, men fordi vi er så nysgerrige på, hvordan man gør det hele.

Vi holder os vågne nu, for at vi kan sove roligt, når vi er afsted

- Men vi har massere at se til mens de gør deres. Vi skal montere de nye navigation displays til Garmin udstyret, installere en masse rigtig lækkert Lopolight lys, vi er i gang med at prime kølen, vi skal sætte alle skroggennemføringerne i, vi skal prime båden så værftet kan lægge coppercoat på, vi skal have skiftet alle wires i riggen og meget mere.

- Vi kunne godt bare have nøjedes med at skifte de søventiler der trængte, og det navigationsudstyr der var nødvendigt, og givet bunden en frisk bundmaling. Men vi lovede jo hinanden, at når vi ville sejle afsted på jordomsejlingen, så skulle vi også vide hvor hver en skrue i båden sidder. Det er vigtigt for os, at vi kan fikse de ting, der går i stykker undervejs.

- Nu har vi ufrivilligt været nødsaget til at dykke ned i nogle lag i båden, vi aldrig havde regnet med, og det kommer der nogle rigtig gode ting ud af. Vi ville jo for alt i verden gerne have været foruden at have ramt den sten. Men nu er det sket og nu får vi til gengæld en stærkere båd end vi havde før, vi får lavet inspektionsluger i tankene og vi får nogle større og stærkere metalplader under kølboltene.

Så vi håber, at alt det arbejde, der holder os vågne om natten lige nu, vil gøre at vi kan sove bedre om natten, når vi er afsted, fortæller de to sejlere til minbaad.dk.