Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Anders Bertelsen vandt endelig et stævne, da Claus Høj Jensen ikke mødte op. Fotos: Peter Brøgger - Sejlsportsfoto
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

Aarhus-hold Bertelsen vandt Haarup Mixer Cup 2022 i Egå med flot serie

H-båds Ligaén havde denne weekend sat hinanden stævne i Århus Bugten, hvor Egå Sejlklub lagde rammerne om et flot anlagt stævne med deltagelse af 21 H-båds besætninger. To Aarhus-hold satte sig på de to første pladser i stævnet.

Af Troels Lykke |

Og vejret, - som ingen kan styre lagde langsomt ud, - så en udsættelse var nødvendig, men herefter fyrede baneteamet med baneleder Martin Frislev løs med startkanonen, og 5 flotte sejladser blev afviklet allerede lørdag. Søndag blev 4 sejladser i det bedste sejlervejr med 4-5 sekundmeter afviklet.

Bertelsen kom, så og sejrede

Anders Bertelsen fra Århus Sejlklub deltog ikke i forrige stævne i Vallensbæk, så måske skulle formen pudses af i forhold til de andre besætninger, som allerede havde klinget skærene. Men der var ikke noget at pudse på, - for Anders Bertelsen og hans 3 gaster vandt stævnet med en flot serie, hvor deres dårligste resultat var en 5 plads.

Thomas Sennels, også fra Århus Sejlklub, som i Vallensbæk blev 3er kunne her i Egå træde op på 2. pladsen. Men som bekendt er nummer 2 den første taber, og da Bertelsen og Sennels hver tirsdag kæmper på træningsbanen i Århus, så kommer der nok stadig røg ud af ørerne på Thomas Sennels, fortæller Ricky Hansen, PR-mand for H-båds klubben.

Mads P.G. Korsgaard fra KDY sejlede en flot og sikker 3. plads hjem. Besætningen viser også stabil form, da de i Vallensbæk fik en samlet 2. andenplads.

Den bedste kom ikke

Alle top sejlerne fra H-båds Ligaen deltog i stævnet undtagen den flerdobbelte verdensmester Claus Høj Jensen.

På banen var også sejlsportsfotograf Peter Brøgger som har lavet nogle rigtig flotte billeder, som man lige bør klikke ind på Danske H-båds sejleres facebook gruppe og studere.

H-båds sejlerne takker Egå Sejlklub og deres store stab af frivillige, som har fået det hele til at spille på banen og kajen, hvor jazzmusikken og fadøllen vakte glæde. Og ikke mindst takkes der til tidligere H-båds sejlere Ole og Birgit Christensen fra Silkeborg, som er idemagere og promotorer for stævnet.

28 frivillige fra Egå Sejlklub

Stævnet er blevet planlagt over en længere periode, og 28 frivillige fra Egå Sejlklub sørgede for, at stævnet blev gennemført til sejlernes store tilfredshed både på vandet og på landjorden.

Efter sejladserne vankede der moleøl og pølser til de godt brugte sejlere. Jazzorkestret Red Hot Four var med til at skabe en rigtig god stemning på klubhusets terrasse. Om aftenen var der festmiddag for sejlere og frivillige.

Næste store H-båds event bliver verdensmesterskabet, som sejles i tyske Warnemünde den 4-9. juli.

Her kan man læse mere om Anders Bertelsens Team DEN586: www.facebook.com/DEN586

Resultat Haarup Mixer Cup 2022

1 Anders Bertelsen Århus Sejlklub                             13 point

2 Thomas Sennels Århus Sejlklub                               29 point

3 Mads P.G. Korsgaard KDY                                         36 point

4 Claus Hovgaard Sejlklubben Neptun Vejle             44 point

Resultatlisten www.egaasejlklub.dk/kapsejlads/resultater/2022/HMC2022.htm

Se flere af Peter Brøggers lækre fotos

Her kan man læse mere om Anders Bertelsens Team DEN586: https://www.facebook.com/DEN586

content-loader
content-loader
content-loader