60-årig dansk sejler reddet i Det Indiske Ocean - men sejlbåd gik tabt
Efter 4 dages sejlads røg gearboksen i en 47-fods Bavaria og efterlod sejlbåden drivende i høje bølger. Solosejleren fra Nibe blev reddet af olietankeren MT Riviera II, hvis mandskab fik bragt danskeren i sikkerhed om bord på tankskibet, skriver Maritime Danmark.
Den danske sejler meldes i god behold, det skriver det Maritime Danmark.
Manden, der er fra Nibe, forlod Seychellerne med kurs mod Det Røde Hav i godt vejr, og med en gunstig vejrudsigt. Men efter få dage på havet blæste det kraftigt op, hvilket først flænsede genuaen og derefter skibets storsejl.
Den erfarne sejler valgte at fortsætte for motor, men efter 4 dages sejlads røg gearboksen i den 47-fod store Bavaria sejlbåd, og efterlod sejlbåden drivende i høje bølger.
Den 60-årige enesejler blev reddet af olietankeren MT Riviera II, hvis mandskab fik bragt danskeren i sikkerhed om bord på tankskibet, men sejlbåden gik tabt.
Kilde. Maritime Danmark