Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Kræn Nielsen, CEO fra X-Yachts, tv., ses her med Jens Hedegaard. De to kender hinanden fra Europajollen. Nu arbejder de sammen om at få flere på vandet i X-79eren fra 1979. Fotos: Troels Lykke
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

X-79-genstart i Haderslev lover godt for klassen, der vil sejle Palby Fyn Cup

Minbaad.dk var hos X-Yachts og mødte ildsjælen Jens Hedegaard fra Kolding og X-Yachts CEO Kræn Nielsen. Sidstnævnte truede med - i sjov - at gøre sine sønner arveløse, hvis de ikke valgte en X-79'er, siger Nielsen i videointerview. Flere sejlere sætter nu ældre X-79'ere i stand, hvorfor der er behov for vidensdeling.

Af Troels Lykke |

Det hele kan ikke gå op i moderne J/70'ere eller dyre, store og komfortable både. De ældre både fra 70'erne er der stadig. De skal bare fikses og have nogle nye klude på.

I hvert fald mødte en flok sejlere fra nær og fjern i fredags op til genstart af X-79-klassen, hvor selv hjemmesiden ikke findes mere.

Selve X-79-klubben er død, men Jens Hedegaard fra Kolding Bådelaug er blandt de sejlere, der vil mobilisere de mange X-79-ejere derude. Det er ikke nødvendigvis kapsejlere alle sammen, kunne vi høre på mødet i Haderslev. 

X-79'eren er en båd, der rykker, når man hiver hjem i sejlene. Det er måske ikke den oplagte begynderbåd, for den kan godt kræve sit mandskab, når der kommer 10-12 m/sek.

Birger Hansen og X-Yachts viste vejen med D-1

X-Yachts og Birger Hansen, én af de tre, der startede X-Yachts, har vist vejen ved at sætte X-79'eren D-1 i stand. Birger fortalte på genstartsmødet, hvor båden er udstillet, om sit arbejde med X-båden.

Faktisk er en del andre X-Yachts-medarbejdere ligeledes gået i gang med at renovere deres ældre X-79'ere. 

CEO for værftet, Kræn Nielsen, fortalte, at hans to sønner blandt andet er i gang med at renovere deres X-79'ere.

De havde egentlig tænkt si,  at det skulle være en Albin Express, men så måtte Kræn Nielsen fortælle, at de da ikke kunne med hans hjælp - og arven ville også kom i fare, siger han i sjov i interviewet her på siden.

Mød X-79-klubben på Facebook

content-loader
content-loader
content-loader