Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Denne Volvo XC40 Recharge elbil til cirka 460.000 kroner kroner kan du prøve under EM i Rungsted. PR-foto: Daniel Rasmussen

29er-EM i KDY annoncerer bæredygtigt samarbejde med Volvo Cars - prøv en elbil

Volvo Car Denmark og Via Biler er hovedsponsor ved 29er EM i Rungsted. Samarbejdet gør det muligt for mesterskabet at reducere sit klimaaftryk ved at eskortere alle officials til og fra havnen med 100% elektriske biler. To Volvo XC40 recharge kan testes under EM

Af Troels Lykke |

”Dette sponsor-samarbejde med Volvo viser at vi arbejder på at hvert hjørne af dette stævne skal være bæredygtigt – også når det kommer til vores sponsorer”, siger Bjarne Patuel, leder af landaktiviteter og sikkerhed ved 29er EM.

”Volvos elektriske biler hjælper os på vejen til at nå vores høje bæredygtigheds mål for dette stævne, hvilket gør dette samarbejde værdifuldt på mange måder”, siger han i en pressemeddelelse fra KDY.

Volvo Car Denmark kommenterer engagementet ved 29er EM i Rungsted:

”Volvo Car Denmark har i en årrække støttet op omkring sejlsport og har været engageret i en lang række vigtige sejlsportsevents i Danmark. Kongelig Dansk Yachtklub er en klub med en lang, glorværdig historie og det er derfor naturligt, at Volvo Car Denmark støtter op omkring EM for 29’er i Rungsted Havn. Volvo Cars har ligeledes sat nogle ambitiøse klimamål og allerede i 2030 skal virksomheden udelukkende producere rene elbiler. Vi er derfor glade for at kunne præsentere vores 2 fuldelektriske modeller på havnen i Rungsted, hvor vores gode samarbejdspartner, Volvo Via Biler, vil være til stede til at fortælle meget mere omkring bilernes vigtigste egenskaber.”

Via Biler stiller en 100% elektrisk 4-hjulsdrevet bil, som kan trække 1.500 kg til rådighed til EM’et. Denne bil vil stå for daglige ærinder for sejlere og officials under stævnet.

Håber forældre vil købe en Volvo

”Ved at vise sejlerverdenen at elektriske biler nu er stærke nok til at trække trailere op og ned af rampen og køre lange distancer, kan vi forhåbentligt influere sejlere og forældre til at investere i det mere bæredygtige valg, når det kommer til at købe en bil i fremtiden”, siger Bjarne Patuel, leder af landaktiviteter og sikkerhed ved 29er EM. 

Volvos forskellige elektriske biler vil udstilles hver dag ved mesterskabets eventområde og det vil ved forespørgsel være muligt at testkøre dem. FX denne Volvo XC40 Recharge, der kan køre 418 km på en opladning.

content-loader
content-loader
content-loader