Maja Olesen fra Kaløvig snuppede VM-bronze i Zoom 8 i Estland
Madita Grigat tog samtidig 4. plads, mens Nicolai Jacobsen ligeledes tog en 4. plads hos drengene i Zoom8-klassen. Danskerne var også i Tallinn, da vinden var fraværende en dag, fortæller den populære landstræner Bo Jarvig.
- Nemt var VM 2022 i Zoom8-jolle ikke , hverken for baneteamet eller for sejlerne , men hold nu op hvor alle gjorde det godt, fortæller Bo Jarvig fra Kaløvig Bådelaug. Han er Zoom8 klassens uautoriserede talent- og landsholdstræner.
Jarvig forklarer videre om VM til minbaad.dk, hvor der var 33 piger og 30 drenge med:
VM, hvor 7 danske sejlere var med, var med springende vind og vekslende vindstyrke, der stiller store krav, og sejlerne skal konstant være klar til at trimme om og kikke ud af jollen for at justere på strategien, noget som de fleste ved er fundamentet for en succes. Og succes fik vores danske sejlere.
Dag 1 var med dansker vejr med 9 til 14 m/sek. hvor danske sejlere var flyvende og ingen der tager chancer.
Dag 2 var med 2-4 m/sek. Her kan alle kan være med og dette gav et lille dyk på listen.
Turister i Tallinn
Dag 3 var med død vind - sejladserne aflyst . Alle blev forforvandlet til super turister og turen gik til Tallinn.
Dag 4 var tilbage til kampen 3-4 m/sek. og næsten stabil vind, dog lidt højre drejende, som gør det lidt sjovere for de kloge, og kloge det var vores sejlere. De var totalt tilbage i kampen med Maja Olesen fra Kaløvig på en 3. plads og Madita Grigat Gråsten på en 4. plads. De var ultra tæt på guldet med kun 1 og 4 point.
Og hos drengene kunne især Nicolai Jacobsen lugte ædelmetal på en 4. plads.
Dag 5. Den planlagte hviledag blev inddraget og skulle bruges til de to sidste sejladser, fjedrene var spændt, alle var klar til kamp. Vi vidste at vi havde rystet især den Estiske flåde af super talenter og fuld pro trænere som støttes massivt af deres sejl forbund .
Men men desværre var der igen en som havde glemt at tænde for vinden og efter et par timers venten besluttet banedommer at nok er nok. Hvilket var ganske fornuftigt.
Vores sejlere sejlede fantastisk og beviste at træning betaler sig, lyder det fra landstræner Bo Jarvig.
EM i Zoom8 bliver i øvrigt med Kaløvig bådelaug som vært i 2023.
Danske resultater piger, 33 deltagere
Maja Olesen bronze
Madita Grigat 4
Astrid Kjær Skov Elnegaard 8
Cecilie Højgaard 11
Danske resultater drenge, 30 deltagere
Nicolai Jacobsen 4
Kristoffer Jacobsen 7
Hugo Lyngsø Bejstrup 12