Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Bo Jarvig skaber talenter. Han er en populær træner, der også træner selv om hans børn ikke længere sejler jolle. Træningen har ført til rigtigt mange dygtige sejlere. Fotos: Peter Brøgger
Kapsejlads
Kapsejlads
Zoom8 og Europajoller bliver trænet i Kaløvig af Bo Jarvig fra Kaløvig Bådelaug. Fotos: Peter Brøgger
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

Bo Jarvig fra Kaløvig - energisk ildsjæl med kant - træner Helvede i Marts

Årets Idrætsleder i Aarhus 2019, Bo Jarvig, mener, at det kan være meget begrænset, hvad man får ud af decideret vintertræning. I stedet trænes på alle hverdage i marts, også i 10 m/sek. Derfor navnet Helvede i Marts. Vores fotograf Peter Brøgger var i Kaløvig til Zoom8- og Europajolle-træning.

Af Peter Brøgger |

For ti år siden startede han "Helvede i Marts" med sin søn Sophus Jarvig, der senere vandt Zoom8-VM og Anna Munch, der siden har vundet alverdens kapsejladser og i dag er landsholdssejler i Laser Radial og ligner Anne-Marie Rindoms afløser en dag.

Bo Jarvig, som Minbaad.dk mødte her i marts i Kaløvig, har fortsat den gode træning lige siden, på trods af at han nu ikke længere selv har børn, der sejler Europa eller Zoom8.

Årets Idrætsleder i Aarhus

Dette var sandsynligvis medvirkende til, at Bo Jarvig sidste år modtog prisen som Årets Idrætsleder i Aarhus.

Jarvig mener blandt andet, at det kan være meget begrænset, hvad man får ud af en decideret vintertræning. Derfor har aarhusianeren valgt, at, når der skiftes til forår i kalenderen, skal træningen i gang på alle hverdage i ugens løb.

Det giver gode resultater, og sejlerne er tydeligt glade for Bo Jarvigs relevante og friske kommentarer på vandet.

Træningen starter kl. 16, og de sejler bogstaveligt talt, til solen går ned. Det ser da også ud til at bide lidt i fingrene, når mærkerne skal hales op ved slutning af træningen, kunne vi konstatere, da vi var med til træning i marts i år.

Tog Årets Idrætsleder i Aarhus 

Bo Jarvig fra Kaløvig Bådelaug blev kåret til Årets Idrætsleder 2019 og hædret med traditionsrig vandrepokal samt 10.000 kr.

Det var Idrætssamvirket Aarhus og Jutlander Bank som i samarbejde uddelte prisen til Årets Idrætsleder, som har været uddelt siden 1962.

Prisen er et anerkendende skulderklap til en idrætsleder, der har gjort en særlig indsats for en idrætsforening og idrætten i Aarhus. Prisuddelingen har været udsat grundet corona, men kunne nu gennemføres, skrev Aarhus Lokalavisen 

content-loader
content-loader
content-loader