VO 70er Trifork sendt afsted styrbord rundt om Sjælland og Anholt - 360 sømil - Dolmer håber på et døgns sejlads
Helsingør Sejlklub har lavet en prof-video fra rekordforsøget, der startede i morges kl. 8. Sejlerne er taget sydover og forventer at gå under Storebæltsbroen kl. 20 lørdag aften. Følg sejlerne via Vesselfinder, L4 Trifork. Topfart kan blive 25-30 knob, når Gedser rundes fortæller skipper Dolmer.
Nu er det nu. Trifork har forladt Helsingør. Den imponerende VO 70er drøner ned gennem Øresund og skyder op i horisonten så selv københavnere fra kysten kan se den tidligere Volvo Ocean Race-båd.
30 timer, 3 minutter og 33 sekunder tog det danske VO 60er Nokia at sejle Sjælland Rundt Off Shore i år 2000.
Nu ser det ud til at den rekord er i alvorligt i fare. Det er i hver fald det indtryk som vi har på minbaad.dk, efter vi fredag interviewede den 53-årige topprof i havkapsejlads, Jens Dolmer, der er blandt verdens mest respekterede jordomsejlere.
I mange år havde han en nøglerolle som bådkaptajn i jordomsejlingen Volvo Ocean Race, der i dag hedder Ocean Race.
10-12 m/sek. fra øst - rekordvejr
Der loves 10 til 12 m/sek. fra øst. Og vinden skulle fortsætte i hvert fald i et døgns tid, hvilket er noget nært optimalt for den 360 sømil rute rundt om Sjælland, hvor også Anholt rundes. Holdet sejler styrbord rundt om Sjælland.
- Jamen vores computer siger, at vi vil sejle rundt på mellem 22 og 25 timer timer. Vi starter med at sejle sydover med et reb i storsejlet. Vi regner med at sejle mellem 16 og 22 knob mod Møn. Når vi rammer Gedser og får slæk på skøderne, regner vi med at farten til stige til 25-30 knob. Vi forventer at sejle under Storebæltsbroen lørdag aften klokken ved 20. tiden, forklarerede Jens Dolmer fredag til minbaad.dk.
Holdet der tæller ti personer, plus en onboard-reporter fra tv-stationen Discovery, sejler lørdag morgen fra hjemhavnen i Tuborg Havn i Hellerup og er klar til start klokken 8.
Man vil kunne se holdet søndag morgen, hvis alt går vel.
På kryds sejler båden 11-12 knob og på læns kan VO 70eren ramme 35 knob på er surftur i Kattegat.
Video er filmet og klippet af Mikkel Sangstad og Helsingør Sejlklub, hvor Erik Stannow kommenterer.
Triforks crew liste for rekordforsøget
Jens Dolmer (Skipper)
Lukas Mohr ( Navigator)
Joca Signorini ( Watch Captain)
Peter van Niekerk (Watch Captain )
Søren Eskildsen ( Crew)
Nicholai Stålung ( Crew)
Mikkel Røssberg (Crew)
Markus Oliver Nielsen (Crew)
Thor Malte Andersen ( Crew)
Klase Meier Andersen ( Boat Captain)
Holdet vil kunne følges på www.vesselfinder.com/da - søg på L4 Trifork




