Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Melges 24 og Dufour 45-sejleren Henrik Ottesen bliver direktør for det overordnede selskab Dansk Marine Center A/S, der samler tre selskaber og får sammen med direktørerne i selskaberne ansvaret for den fremadrettede udvikling. Foto: Troels Lykke

Henrik Ottesen ny direktør for Dansk Marine Center A/S, der tæller tre selskaber i Aarhus og Aalborg

Dansk Marine Center har tidligere i år købt udstyrsbutikken Nordjysk Marine Service, der fremover hedder Dansk Marine Center - Bådudstyr ApS. De kommer i samme gruppe som Dansk Marine Center - Aalborg Yacht Værft A/S og Dansk Marine Center – Aarhus A/S. Læs interview.

 

Af Troels Lykke |

Henrik Ottesen bliver direktør for det overordnede selskab Dansk Marine Center A/S, der samler de tre selskaber. Her får Ottesen sammen med direktørerne i selskaberne ansvaret for den fremadrettede udvikling.

Ejer Henrik Sørensen fra Aalborg har atter købt ind. Denne gang købte han Nordjysk Marinecenter, der ligger på havnen i Aalborg. Den maritime butik er nu omdøbt til Dansk Marine Center – Bådudstyr ApS. 

For få år siden købte Henrik Sørensen også Mathis Værft A/S, der i dag hedder Dansk Marine Center - Aalborg Yacht Værft A/S, mens han sidste år fik Dansk Marine Center – Aarhus A/S i Aarhus under sine vinger.

En virksomhed, der blandt andet sælger Bavaria- og Hallberg-Rassy-både og har en stor udstillingshal og værksted.

Sejler både kapsejlads og tursejlads

I spidsen for de tre firmaer står altså nu den 62-årige Henrik Ottesen, der kommer fra en stilling hos Desmi, der blandt andet arbejder med pumpeløsninger til det maritime.

Her var Henrik Sørensens indtil ultimo 2022 hovedaktionær og havde ansvaret for de tre nordiske selskaber med i alt 100 ansatte.

Henrik Ottesen ved ligeledes en del om både, da han sejler kapsejlads i sin Melges 24 eller tur i sin Dufour 45.

- Vi vil være totalleverandør til sejlerne

 Om sin nye stilling siger han til Minbaad.dk:
 
- Min opgave bliver at finde og udvikle de synergier, der er mellem de tre virksomheder i Aarhus og Aalborg. Samtidig vil vi gerne styrke gruppen yderligere, og er på udkig efter flere virksomheder i den maritime branche, der kan være med til at styrke Dansk Marine Center-familien. Vores mål er at være totalleverandør til ejerne af lystbåde, om det så er motorbåde eller sejlbåde. Vi synes, det er spændende at være totalleverandør til sejlerne, både hvad angår køb af ny båd eller det handler om reparationer og levering af sejlerudstyr. 

- Vi vil samtidig gerne lave serviceaftaler med sejlerne. Vi arbejder i øjeblikket på at udvikle et stærkt servicekoncept, der skal give bådejeren en ekstra sikkerhed og tryghed for, at båden er sikkerheds- og funktionsmæssig duelig, når han/hun stævner ud på vandet, siger Henrik Ottesen, der i forvejen har siddet i Dansk Marine Center Aalborg Yachtværfts bestyrelse.

content-loader
content-loader
content-loader