Signe i British Virgin Island: Vi kan ikke klage

“Jeg kan ikke klage,” svarede en ung fyr, vi mødte på Jost Van Dyke forleden dag, på spørgsmålet om hvordan han havde det. Han tilføjede dog hurtigt: “OK, det kan jeg godt, men jeg vælger ikke at gøre det.” Vi kan også godt finde på noget at klage over, men der er vitterlig ikke meget grund til det. Vejret har i de sidste par uger vejret fantastisk: Ingen regnskyld, høj sol og en stille brise. Vi sejler fra den ene skønne ankerbugt til den næste med klart vand og hvide sandstrande - og margaritaerne smager bedre end nogensinde!

Flydende bådopvisning i Sint Maarten

Vi vidste fra sidst, vi sejlede i Caribien, at jo længere nordpå vi kommer, jo bedre synes vi om det. Denne gang besluttede vi os derfor for at springe Antigua over, og kun gøre et kort stop på Sint Maarten. Øen, der både har en fransk og en hollandsk side, kaldes også for Caribiens “garage” for superyachts, og da vi kom, var de ved at gøre klar til Heineken Regatta, så der var pludselig endnu flere vilde både at se på. Vi lå på ankerpladsen ud for indsejlingen til den store lagune, hvor marinaerne ligger, så det var en flydende udstilling af både, der passerede os på ankerpladsen hver dag, bl.a. Ocean Race-bådene.

Top-attraktion I BVI

Fra Sint Maarten havde vi en natsejlads til British Virgin Island, og første stop var Virgin Gorda. Næsten alle, der sejler til BVI, kommer forbi Virgin Gorda for at se The Baths. Vi havde sprunget det over sidste gang, så denne gang stod det højt på min to do-liste. The Baths er en nationalpark, som består af nogle kæmpe sten, der er rester af 70 mio. år gammel vulkansk lava.

Når man kommer fra vandsiden, behøver man ikke betale entré, men til gengæld skal man svømme i land. Ud for stranden er der et reb, der markerer, hvor parken starter, og her kan man binde sin gummibåd fast og svømme ind til stranden. Herfra er der en sti igennem de store sten, der er blevet til grotter og oversvømmet med havvand. Det er ikke helt almindelig gåtur, for man skal både kravle og dukke sig, og indimellem står man vand til knæene, men det er en ret sjov oplevelse.

Fest på Foxy’s

British Virgin Islands er også kendt for deres barer med måske Foxy’s på Jost Van Dyke som den mest kendte af dem alle. Jeg har set billeder, hvor hele restauranten er fuld af dansende unge mennesker, men da vi var der sidst, var der ét ældre ægtepar ud over os, så det var ikke den helt store fest…

Denne gang havde vi derfor besluttet, at vi ville komme en weekend, så vi kunne opleve magien på Foxy’s. Lørdag aften bookede vi bord til Foxy’s store BBQ, og der var også flere mennesker denne gang, men efterhånden som folk havde spist, forsvandt de igen. Vi var dog indstillet på at holde en fest, og med gode margaritaer og en god dj, der kendte sit publikum (han spillede ikke noget musik, der var udgivet efter 2000), endte vi med at være 5-7 mennesker på danskegulvet, ind til dj’en besluttede, at festen var slut - kl. 23.00.

Topløs udspring

En anden populær destination for sejlere med smag for alkoholiske drikke er Willi T, som er en skonnert, der ligger ved Norman Island. (Øen var eftersigende inspirationen til Skatteøen af Robert Louis Stevenson). Baren er kendt og berygtet for, at kvinder smider toppen og hopper i vandet. Tidligere gav det en gratis drink, men det får man åbenbart ikke længere.

Det har dog ikke stoppet folk fra at smide tøjet, og da vi var der, var der enkelte, der smed det hele - både mænd og kvinder. Da tre voksne mænd (som Henrik kalder mænd over 60) stillede sig op i deres badebukser, blev der råbt: Smid bukserne!! En af dem svarede: Jeg er over 60, I vil ikke se den! Og så hoppede de. Sådan ser en helt almindelig torsdag i BVI ud!

Hvis vi skal klage lidt…

Hvis vi alligevel skal vælge at klage en lille smule, så er det blevet lidt vanskeligere at være en fattig eller i hvert fald nærig langturssejler nu, end da vi sejlede her for 9 år siden. De fleste ankerbugter er fyldt op med bøjer, som koster 30-40 USD pr. nat, men som den mindste båd på ankerpladsen, finder vi altid et sted at kaste anker. Bøjerne er dog populære blandt charterturisterne, som der også synes at være kommet flere af. Når vi ligger i de forskellige ankerbugter er minimum 70 % af bådene charterbåde.

Vi talte med en amerikaner, der havde lejet en 44 fods powercat i tre uger: Det er jo bare 40 USD! (Vi har fået at vide, at det nok koster omkring 24.000 USD at leje tilsvarende i tre uger - uden besætning…) Det er blevet dyrere her i Caribien (og i tiden måske ekstra dyrt). En hovedret på restauranterne koster gerne mellem 30 - 40 USD, og det er ikke meget billigere at handle ind. Men øerne kan jo heller ikke leve af folk, der ikke vil bruge penge, så det er svært at være rigtig forarget over det. Vi vælger i hvert fald at lade være.

- Signe Storr