Gaster advarer nu andre mod at være gaster på Nord- og Sydbådene - afmønstrer før Atlanterhavskryds

Da Pernille Edström, Barbara Søe Petersen og Amalie Haubo besluttede at tage orlov fra deres studier i to måneder og være gaster på en båd, der skulle krydse Atlanterhavet, havde de ikke forestillet sig at tilbringe først 19 dage i Muelle Deportivo: Las Palmas Marina, Gran Canaria og derefter at skulle forlade båden, da den skulle på værft i samme havn.

Det blev virkeligheden, og da de tre kvinder opdagede den manglende sikkerhed ombord, besluttede de at forlade båden før tid. Ingen af dem turde kaste sig ud i at krydse et ocean på en båd, hvor redningsflåden ikke kunne rumme alle ombord og hvor der var flere mennesker ombord end båden var godkendt til.

Pernille, Barbara og Amalie har fortalt Cille Rosentoft om deres oplevelser på S/Y Sydstjernen, en Bavaria 49, og advarer samtidig andre unge mennesker mod at være gaster på én af de seks både, som drives af virksomheden nordogsyd.com.

Vi har naturligvis været i kontakt med stifter og ejer af virksomheden Jannick Siebert, (24 ) for at give ham mulighed for at kommentere på de kritikpunkter, som de tre kvinder kommer med.

Han har ikke ønsket at kommentere på de konkrete kritikpunkter, men fortæller at der er rettet op på sikkerheden siden 2021 og at han naturligvis er ked af, at der er gaster, der har haft dårlige oplevelser.

- Der er ingen tvivl om at vi har begået fejl, men det er fejl vi efterfølgende har taget til evaluering og på baggrund af det rettet vores koncept til. Vores ønske er, som skrevet i tidligere mail, at give flest muligt en fantastisk oplevelse, som de vil huske for altid, forklarer Jannick Siebert på vegne af Fællesskabet Nordogsyd.

Båden var ikke klar til et Atlanterhavskryds

Pernille Edstrøm på 26 år læser medicin og havde tidligere været gast i 2018. Dengang i 2018 havde hun haft en god oplevelse og følte sig i trygge hænder hos en sikker kaptajn. Derfor var der ingen tvivl hos hende - hun ville være gast igen og tog derfor orlov fra studiet for at kaste sig ud i et Atlanterhavskryds.

Barbara Søe Petersen på 25 år læste til arkitekt og havde ikke tidligere været gast, men hun havde en masse mod på at opleve verden fra en båd. Hun tog også orlov fra sit studie. Det samme gjorde Amalie Haubo på 27 år, som læser en kandidat på CBS.

De tre kvinder kendte ikke hinanden, da de påmønstrede Sydstjernen i november 2021 sammen med 10 andre gaster. Det var med spænding og en masse gåpåmod de ankom til deres hjem for to måneder. Men så begyndte virkeligheden at gå op for dem.

 - Da vi ankommer, virker båden ikke. Da vi ankommer tror vi i starten, at båden fungerer, men så langsomt kommer det frem, at der er flere og flere (større) ting, som skal fikses, fx havde kaptajnen, Sune, en mistanke om, at der var noget galt med kølboltene. Og motoren skulle fikses. På grund af, at der samtidigt var The Arc tog det enormt lang tid før vi kunne få professionelle ned og se på vores båd, og så var det først efter 19 dage, at de endelig kunne sige, at den var formentligt helt gal med kølen fordi den nok havde været grundstødt, fortæller de tre kvinder og fortsætter: Jannick havde købt båden samme år i september og det er en tidligere udlejningsbåd. De har ikke gjort sig umage med at tjekke, om den kan sejle, inden de tager gaster med. Der havde endda været et hold af gaster inden os, dvs. de har slet ikke brugt tid på at få bådene gjort klar til et Atlanterhavskryds eller lære bådene at kende ordentligt.

Den er gal med båden og spørgsmålene melder sig

Det viser sig, at den er helt gal med båden og den skal derfor på værft og fikses. I starten var det okay for Pernille, Barbara og Amalie, men da der var gået tre uger med at ligge i havn og der stadig ikke var noget nyt om, hvornår der var afgang, så begyndte de at undre sig og stille kritiske spørgsmål:

Hvorfor var der 14 mennesker ombord på en båd, der kun havde køjepladser til ti personer og kun var godkendt til 12 personer?

Hvorfor var der kun en redningsflåde til 12 personer, når der var 14 personer ombord?

Hvorfor skulle de betale grej-penge på 1500,- pr. person pr. måned, når de ikke brugte noget grej, men kun lå i havn og hjalp med at arbejde ombord på båden?

Hvordan kunne de krydse et Atlanterhav, uden at være sikre på, at de havde nok vand med til alle ombord?

Kaptajnen Sune slog deres spørgsmål hen og stillede sig uforstående over kritikken. Hans kommentar var ifølge de tre kvinder: Ja, det er jo bare tal.

Imens voksede utrygheden i de tre kvinder. Den blev ikke mindre af de mange reaktioner, som de fik af andre sejlere i havnen:

- Det blev mere og mere pinligt, at de andre i havnen snakkede om os. Det gjorde os bekymrede, at erfarne sejlere kom hen og spurgte til, hvad vi ville gøre med vand til alle ombord og hvorfor vi var så mange, forklarer de tre kvinder. Det var utrygt, at ægte voksne  mennesker og sejlere blev bekymrede over det, der foregik ombord, afslutter de.

En ren drukbåd

Efterhånden som ugerne gik og båden stadig ikke var klar til at forlade havnen, udviklede stemningen sig ombord til at handle om fest og druk. Sydstjernen lå i samme havn som båden Sydhavet, som var ejet af samme mand. Planen var, at de to både skulle sejle over Atlanterhavet på samme tid og så vidt muligt følges ad. Derfor var mængden af festglade unge mennesker oppe på over 20 personer.

- Vi var kendt som de både med mange larmende unge mennesker ombord, fortæller de tre kvinder. De fleste ombord var i starten af 20'erne og ingen tog rigtigt ansvar for sikkerheden eller tog hensyn til at de lå midt i en proppet havn. Det endte med at Sydhavet sejlede før Sydstjernen, og vi hørte efterfølgende, at de mistede masten på vej til Caribien. Vi kan ikke som sådan kan udtale os om sikkerheden ombord på Sydhavet, da vi ikke ved præcist hvad der skete, da de mistede deres mast (med 500 sm til land), så vi ved ikke, om det havde noget med sikkerheden at gøre eller om det var rent uheld? Men man kan sige, det er jo meget utrygt at miste masten, og det kunne have gået grueligt galt, konkluderer Pernille, Barbara og Amalie.

De tre kvinder forlader båden

Efter tre uger i uvished skulle båden på værft, og det var ikke længere muligt for alle gasterne at bo ombord. De var derfor nødt til at finde overnatning et andet sted.

Pernille, Barbara og Amalie var på dette tidspunkt usikre på, om de overhovedet ville nå det Atlanterhavskryds, som de havde planlagt og betalt for. De var også usikre på, om de overhovedet havde lyst til at krydse et ocean på en båd med så dårlig sikkerhed.

I første omgang valgte Pernille og Amalie at lede efter en anden båd. De ville have deres Atalanterhavskryds, men ikke for enhver pris. De fandt en båd og fløj til Kap Verde. Det var en båd på samme størrelse, men her var kun syv ombord.

Barbara holdt ud et par dage mere, men måtte så trække sig og flyve hjem uden at opleve det Atlanterhavskryds, som hun havde taget orlov for at opleve.

Set i bakspejlet, er de alle tre lettede over, at de ikke nåede at sejle fra Gran Canaria med Sydstjernen. De er glade for at de lyttede til deres mavefornemmelse og sagde fra i ordentlig tid.

Det ender helt galt!

Nu advarer de derfor alle, der overvejer at sejle med Nord- og Sydbådene. Det er ikke et sted at være gast, slår de alle tre fast. De har mange gange haft lyst til at råbe højt om deres oplevelser, og nu har de besluttet sig for at gøre det i denne artikel.

- På Instagram tegner de et drømmeagtigt billede af sejlerlivet ombord. Men det er meget langt fra virkeligheden, forklarer de tre kvinder. Det er en forretning og ikke udelukkende et fællesskab. De lever ikke op til de krav, der er til en virksomhed og kan hverken fremvise regnskab eller dokumentere sikkerhed. Det er derfor meget tydeligt en forretning, der ikke har styr på sikkerheden, og det er derfor et spørgsmål om tid, før det går helt galt. Derfor advarer vi nu andre unge. I skal ikke søge gasteplads på Nord- og Sydbådene, afslutter Pernille, Amalie og Barbara.

Ingen af de tre kvinder er færdige med at sejle. Men nu ved de, hvor vigtigt det er at undersøge skipper og båd, inden de laver en aftale og kommer ombord. At være gast handler om at skabe fælles oplevelser og deltage i langturssejlerlivet sammen med andre. Heldigvis findes der mange både og besætninger, som tager gaster med netop for fællesskabet og oplevelserne. Nogle af dem kan I læse om her eller her

Senere i dag kan læse hele det svar vi har modtaget fra Jannick Siebert på vegne af hele Nord & Syd (se også TV Syd-indslag i 2018 da Jannick var 20 år og stævnede ud fra Kolding.

Vi bringer samtidig senere en kommentar fra langtursforeningen FTLF, som har læst og forholdt sig til denne artikel.