Spion-fotografer har adgang til alle America's Cup-holdene i Barcelona når der sker nyt
Næste år sejles verdens største, dyreste og mest prestigefulde kapsejlads. Glem OL, glem Vendeé Globe, The Ocean Race. America's Cup er gigantisk. Vi var i Barcelona forleden og mødte en sejler fra Alinghi-holdet. Han fortalte at al udvikling mellem holdene nu er transparant.
America's Cup er kendt for at spionere hinanden. Men ved de 37. America's Cup gør man op med det. I stedet siger reglerne i den seneste protokol, at holdene til enhver tid skal åbne dørene for en fotograf, når der er nyt at rapportere.
- Holdene skal også stille en RIB til rådighed til fotograf og bådfører. Og billeder, video der bliver taget bliver indrapporteres til en fælles medie-platform, som alle holdene har adgang til, på den måde er det svære at skjule ting og den tidligere spionage, som man kendte fra tidligere America's Cup er fortid, siger trimmer fra Alinghi, Lucien Cujean til minbaad.dk.
Vi mødte den 34-årige trimmer på en café i Barcelona, kun 200 meter fra Alinghi Red Bull-basen, hvor vi ikke måtte komme ind for holdets mediechef, og slet ikke journalister. Basen var da også under ombygning, før det går løs om et års tid med America's Cup i den spanske by. Selve America's Cup sejles i oktober 2024.
Spionage har været kendt længe i cuppen
Spionage i America's Cup er dokumenteret helt tilbage til dyster i det 19. århundrede, men for moderne hold har det været en betydelig post på budgettet med stadig mere sofistikeret teknologi, der er blevet implementeret til at måle, fange og registrere alt fra direkte fart til manøvrer, sejlplaner, vingedesign, indbyggede styresystemer og aeropakker.
Droner, trackere, selv undervandsfartøjer er brugt, lyder rygter. Hvor holdene kæmpede om at få afgørende data, der kan betyde forskellen mellem at vinde og tabe.
Som Matteo Plazzi, et medlem af Recon Management Panel for Luna Rossa Prada Pirelli kommenterede det sidste år på Sail-World:
- Spionage har altid spillet en vigtig rolle i AC-kampagner. Du har et arrangement hvert tredje eller fjerde år, og i denne periode designer og udvikler du din nye båd; at forstå og vide, i hvilken retning dine modstandere går, er afgørende. Jo mere information du har, jo flere simuleringer kan du køre internt og få en fornemmelse af, hvor du er sammenlignet med dine konkurrenter.
Farlige situationer
Ved det 36. America's Cup i Auckland var situationen på vandet til tider grænsende til farlig med flere hold spionfartøjer, der fulgte og sporede individuelle AC75'ere, mens de gik i gang med deres træning.
Hændelser med næsten-ulykker blev registreret, og alle teams var enige om, at situationen var uholdbar og skulle tages op.
Så for det 37. America's Cup, begravet dybt i protokoldokumentet (det er regel 41 i del F), er en ny og meget betydningsfuld regel, der har til formål at begrænse udgifterne, reducere den frustration, som hold traditionelt har oplevet over at blive spioneret
'Rekognosceringsreglen' i America's Cup i dag er både bred og omfattende og stillbilleder, video og analyser, vil også være tilgængelige for offentligheden på www.americascup.com.
Arkitekt bag initiativet er Dan Bernasconi fra de regerende America's Cup-vindere, Emirates Team New Zealand.
Sådan sejles America's Cup 2024 i Barcelona
August
PRELIMINARY REGATTA
August - September
CHALLENGER SELECTION SERIES
26 sep - 16 oct
YOUTH AND PUIG WOMEN’S AMERICA'S CUP
12 - 20 october
37TH AMERICA’S CUP MATCH
Senest er Frankrig kommet med et hold. Se mere www.americascup.com/teams