Int. jury med Line Juhl giver 11th Hour Racing pointgodtgørelse og dermed vinder amerikanerne The Ocean Race
Med 11th Hour Racings Team The Ocean Race 2022-23-sejr, er det er første gang et amerikansk hold har vundet i løbets 50-årige historie. Juryen tildelte holdet 4 kompensationspoint, hvilket giver dem 37 point og dermed vinder de foran Team Holcim-PRB.
11th Hour Racing Team førte det samlede løb med kun et ben tilbage, da holdet den 25. juni i Haag, blot 27 minutter efter starten, blev tvunget til at trække sig fra den sidste etape efter en kollision med det franske GUYOT hold i The Ocean Race.
Amerikanerne indsendte en anmodning om pointgodtgørelse til World Sailing International Jury, hvor danske Line Juhl og fem andre sidder, og efter høringen i morges, torsdag den 29. juni, har juryen tildelt 11th Hour Racing Team 4 kompensationspoint, hvilket giver dem 37 point og dermed opnår de en førsteplads foran Team Holcim-PRB, som i starten af jordomsejlingen ellers førte.
"Jeg er helt ekstatisk," kommenterede Skipper, Charlie Enright (USA) i en pressemeddelelse.
Sejladsen tager alt ud af dig
"Denne sejlads tager alt ud af dig - følelsesmæssigt, mentalt og fysisk. Jeg er utrolig stolt af hele vores team, som har arbejdet utrætteligt i tre år for at nå dette punkt. Der har været højdepunkter, nogle utrolige højdepunkter men også lavpunkter, der har slået os alle sammen, men de var det hele værd at høre denne nyhed i dag.”
Skipper Charlie Enright (USA) talte fra om bord på deres IMOCA 60er-Mālama, da holdet var på vej til Genova, og kommenterede:
"Da vi lancerede vores kampagne i 2019, kunne vi aldrig have forventet, at den ville ende på denne måde. Enhver sejler vil ønsker at vinde kapsejladser på vandet og ikke i juryrummet, og efter at have vundet tre ben følte vi os usædvanligt stærke og selvsikre, da vi gik ind i den sidste etape. Vi er glade for juryens beslutning, selvom vi ville ønske, at vi havde haft chancen for at kæmpe om denne sidste etape på vandet, da Holcim-PRB har været exceptionelle konkurrenter og skubbet os hele vejen.
"At være det første amerikanske hold, der løfter dette trofæ, er en enestående ære, og at dele budskabet og fremvise handling og innovation for havets sundhed har gjort dette til en virkelig virkningsfuld, global kampagne. Det er ikke sådan, jeg ville have regnet med der her forløb, men sejren er alligevel sød," sluttede Enright.
Navigatøren Simom Fisher: Lidt bizzart
Navigator Simon Fisher (GBR) fejrer sin anden Ocean Race-sejr efter at have indtaget førstepladsen på podiet tilbage i 2014-15.
“Omstændighederne omkring denne sejr er lidt bizarre, men nyheden, der kom her til morgen, var en stor lettelse, og det synker langsomt ind, at vi har vundet løbet."
"Da vi vågnende i morges - forberedte vi os alle på beslutningen. Jeg har fra starten følt, at vi som hold havde gjort alt, hvad vi kunne have gjort, alt på den rigtige måde på vandet, alt efter bogen i forhold til, hvad der skete med kollisionen (i Haag, red.). Det har altid været min overbevisning, at pointgodtgørelse er bestemt til sådanne situationer."
Om skipperen siger Fisher, der sejlede sin 6. jordomsejling.
“Charlie (skipper) har gjort et fantastisk stykke arbejde under, hvad der kun kan beskrives som et bjerg af pres. Han har holdt hovedet koldt, roligt og forblevet objektiv, og det siger meget om hans lederskab.
11th Hour Racing Team mandskabsliste i The Ocean Race 2022-23:
Charlie Enright (USA) - Skipper
Simon Fisher (GBR) - Navigator (viceskipper)
Jack Bouttell (AUS/GBR) - Trimmer
Franck Cammas (FRA) - Trimmer
Francesca Clapcich (ITA) - Trimmer
Charlie Dalin (FRA) - Trimmer
Damian Foxall (IRL) - Trimmer
Justine Mettraux (FRA) - Trimmer
Pierre Bouras (FRA) - Media Crew Member
Amory Ross (USA) - Media Crew Member
The Ocean Race 2022-23 slutstilling:
5 points = first; 4 points = second etc.
Note: Leg 3 and Leg 5 scored double points
1. 11th Hour Racing Team - 37 points (4+3+3+3+5+10+5+4**)
2. Team Holcim - PRB - 34 points (5+5+5+4+0+8+4+3)
3. Team Malizia - 32 points (3+2+4+5+4+6+3+5)
4. Biotherm Racing - 23 points (2+4+2+2+3+4+2+4)
5. GUYOT environnement - Team Europe - 2 points (1+1+0+0+0+0+1+0)*
* GUYOT penalized -1 point for exceeding the permitted number of sails
** Given redress