Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Topnavnet Christian Andersen ses her til DM. Foto: Cathrine Yde
Kapsejlads
SUP-sejlerne Christian Andersen og Casper Steinfath, th. Foto: Catrine Yde

VM i standup paddling i København med 300 deltagere fra 40 lande - Casper Steinfaths sidste VM

Mandag 16. september sættes VM i standup paddling i København i gang med en åbningsceremoni i hjertet af København, og tirsdag starter VM. Verdensstjernen, den 6-dobbelte verdensmester Casper Steinfath, deltager i sin sidste internationale konkurrence ved VM.

 

Af Troels Lykke |

Søren Kierkegaards Plads ud for Den Sorte Diamant samt Amager Strandpark bliver de to ikoniske venues, når VM i SUP finder sted i Danmark for anden gang den 16.-22. september.

Det er det eneste sted i verden, at VM i SUP finder sted i hjertet af en storby, og det bliver et spektakulært et af slagsen, når 300 deltagere fra 40 lande dyster i centrum af den pulserende hovedstad, København.

Et slagkraftigt dansk hold med den 6-dobbelte verdensmester Casper Steinfath (th) og europamesteren fra 2024, Christian 'Polar Bear' Andersen (tv), i spidsen forsvarer de danske farver. Læs mere om VM-holdet nedenfor.

Også et VM for bredden og for de nysgerrige

"Det er unikt, at vi som en lille surfnation er vært for verdens bedste standup- og pronepadlere, og med en ikonisk lokation midt i storbyen sætter vi nye standarder for et verdensmesterskab. Vores VM bliver spektakulært, og noget, der ikke er set før. Vi skaber en helstøbt event, der er med til at udvikle SUP-sporten både i Danmark og internationalt, og det er en formidabel hjemmebane, vores danske atleter i verdenseliten kommer til at konkurrere i," siger direktør Michael Lindberg fra Surf & SUP Danmark, det danske forbund, der arrangerer VM.

Danmark i spidsen for at udbrede SUP-sporten til VM

Med et hav af spændende SUP-aktiviteter, som danskere, turister og andre nysgerrige kan deltage gratis i hele VM-ugen på Søren Kierkegaards Plads, er der også den store bredde-event, Copenhagen SUP, hvor man kan padle rundt på en smuk rute i Københavns inderhavn, som der stadig er få billetter tilbage til. Tilmelding kan ske her.

"Vi har et stort fokus på at krydre elitens VM-program med en masse aktiviteter, der både samler sporten og SUP-miljøet med vores bredde-event, samt en masse aktiviteter, der kommer mange danskere til gode. Vi håber, at vi kan udbrede kendskabet til SUP- og surfsporten endnu mere i det vandglade, danske land samt i resten af verden," siger forbundets formand, Jakob Færch. 

Han fremhæver nemlig den investering på over 120.000 kroner, som Surf & SUP Danmark har lavet for at udbrede SUP-sporten i lande, der ellers ikke ville kunne sende atleter til VM i Danmark. Det sker gennem SUP Development Nations Program, hvor der uddeles legater, der kan sikre landene VM-deltagelse. Indtil videre er Hong Kong, Thailand, Senegal, Libanon, Ecuador, Slovakiet og Norge blevet en del af programmet.

VM-discipliner: Hvad er standup paddling og prone?
København får besøg af 300 af verdens bedste paddlesurfere fra 40 lande, og når de pisker vandet til skum og konkurrerer på vandet over en uges hæsblæsende konkurrencer, bliver det på et par af Københavns smukkeste locations for vandaktiviteter: Ud for Søren Kierkegaards Plads i Københavns Havn og i Amager Strandpark.

De to discipliner til VM er standup paddling (SUP) og prone.

Standup paddling er en surfdisciplin, hvor man står på et board og bruger en padel til fremdrift.

Disciplinen prone er også med til VM. Her ligger man på maven eller sidder på knæ på brættet og bruger hænderne som fremdrift.

Der dystes i fire discipliner, som både SUP og prone deltager i:
- Sprint (Søren Kierkegaards Plads) - 200 meter med vending om bøje halvvejs.
- Long course (Søren Kierkegaards Plads) - 13 km og 3 runder i Københavns Havn, bl.a. rundt om Christiansborg.
- Technical race (Amager Strandpark, strandstation 5) - 4 omgang à 3 km rundt om markerede bøjer.
- Stafet (Amager Strandpark, strandstation 5) - to på SUP og to på prone.

 

VM-programmet:
Mandag den 16/9: Åbningsceremoni (Søren Kierkegaards Plads)
Tirsdag den 17/9: Technical Race semifinaler (Amager Strandpark)
Onsdag den 18/9: Technical Race finaler (Amager Strandpark)
Torsdag den 19/9: Relay finaler (Amager Strandpark)
Fredag den 20/9: Hviledag
Lørdag den 21/9: Lang distance (Søren Kierkegaards Plads)
Søndag den 22/9: Sprint (Søren Kierkegaards Plads)

For det fulde program inklusiv Social SUP og alle aktiviteter under VM se: www.copenhagensup.com.

Det danske VM-hold har dansk SUP-legende med for sidste gang

Udover verdensstjernen, den 6-dobbelte verdensmester Casper Steinfath, der deltager i sin sidste internationale konkurrence ved VM, stiller Danmark med et slagkraftigt hold på tværs af alle discipliner.

Holdet består af unge talenter og erfarne atleter, der alle glæder sig til at dyste på hjemmebane og vise SUP-sporten frem på fornemmeste vis:

SUP (standup paddling):

Christian Andersen, Surfklubben Nasa i Klitmøller
Deltager i: Sprint og technical race

Casper Steinfath, Surfklubben Nasa i Klitmøller
Deltager i: Team relay*

Emma Freja Pedersen, Waikiki Odense
Deltager i: Technical race og lang distance 

Christopher Jeppesen, Surfklubben Nasa i Klitmøller
Deltager i: Lang distance

Noa Stender, Surfklubben Nasa i Klitmøller
Deltager i: Technical race

Maria Østergaard, Surf Agency og SUPaarhus, Aarhus
Deltager i: Lang distance og technical race

Asger Wohlert Smidt, Team Rednose, København
Deltager i: Technical race (Junior) og lang distance (Senior)

Katrine Bergmann, Surfklubben Nasa i Klitmøller
Deltager i: Technical race (Junior), Sprint (Senior), Team relay*

*Team relay består af to SUP atleter M/K og to prone atleter M/K.

Prone:

Mai Laurberg, Frem Odense Livredning
Deltager i: Lang distance

Simon Agerbæk Juel, Vejle Svømmeklub
Deltager i: Lang distance

content-loader
content-loader
content-loader