Gå til hoved-indhold
Til påskestævnet i Hellerup får OK jollernes nye tracking premiere. Systemet er køb Foto: Bo SvensmarkKapsejlads
Til påskestævnet i Hellerup får OK jollernes nye tracking premiere. Systemet er købt i Australien. Foto: Bo Svensmark

OK-joller nu med tracking

OK jolle klassen er den første klasse i Danmark som tilbyder permanent tracking til stævnerne. Det er bl.a. indkøbt, så sejlerne får mulighed for at evaluere på egne og andres præstationer.

Af katrine bertelsen |

- I første omgang har vi valgt at tilbyde tracking til de første 20 joller som tilmelder sig og møder op, samt gennemfører et stævne, siger Christian Hedlund, formand for OK-jollerne i Danmark. 

- På denne måde håber vi, at få så mange tilmeldinger, så tidligt som muligt til hvert stævne, så arrangøren har den bedste baggrund at planlægge stævnet, til glæde for alle, lyder forklaringen.

Christian Hedlund siger videre til minbaad.dk:

“Vi har med vilje fravalgt at få livetracking. Så sidder folk bare på land og kigger på en skærm. De skal på vandet i stedet, så kan de efterfølgende evaluere foran skærmen.”

- OK-klassen har igennem længere tid spekuleret i, hvordan de kunne brede deres sport endnu mere ud overfor sponsorer, men også så medlemmerne har en mulighed for at evaluere på sejladserne, med henblik på at blive bedre.

Genopleve sejladsen

- Når et stævne er slut er det sjældent, at man husker andre end vinderen. Men der foregår jo også en indbyrdes konkurence imellem de øvrige deltagere, som nu efterfølgende har mulighed for at genopleve sejladserne og diskutere hinandens performance.

- Tacktrack er også et fantastisk redskab til at analysere sejladsen bagefter mht. fart, WMG og kurs samt se, hvilke valg vinderen tog i forhold til resten af feltet, siger Christian Hedlund.

Sejladserne bliver uploaded på OK klubbens website, så medlemmerne har mulighed for at følge sin egen, men også de andre/konkurenternes, forbedring fra sejlads til sejlads.

Prøves i Hellerup

Premiere på Tracking bliver til Påskestævnet i Hellerup, hvor OK-klassen håber at få de første positive erfaringer med systemet.

OK jolle klassen: www.okjolle.dk

Påskestævne i Hellerup: www.regattateam.dk

content-loader
content-loader
content-loader