Gå til hoved-indhold
Zoom8 sejlere i Kerteminde. Foto: Jens ThurøeKapsejlads
Zoom8 sejlere i Kerteminde. Foto: Jens Thurøe

Elitesejlere i Zoom8 træner i Kerteminde

Zoom8-sejlere og trænere fra hele landet var i Kerteminde Sejlklubs Kraftcenter, for at forberede sig op til EM og første Europa Cup på Neusiedl See i Østrig i påsken.

Af Troels Lykke |

I alt 34 ZOOM8 sejlere har trænet starter, strategi, taktik og manøvre for at få banket det sidste rust af inden turen næste fredag går mod Østrig.

5 Kertemindesejlere er med i weekenden, tre af dem skal deltage ved EM i Østrig: Emil Tang, Jonathan Jung Johansen og Morten Høybye Olesen.

"De nye superfaciliteter på Kerteminde Marina er endnu ikke helt klar til at tage i brug, men alle glæder sig til kommende træningssamlinger i de nye ideelle rammer," siger Jens Thurøe.

Samtidig var der også træning for Kerteminde Sejlklubs Kraftcenters øvrige jolletyper lørdag, alt i alt en super aktiv weekend for sejlsporten i Kerteminde.     

 

content-loader
content-loader
content-loader