Gå til hoved-indhold
Carbon3 lover at trække lod om sejlere, der trykker på Like it på holdets facebook-side. Foto: Carbon3Kapsejlads
Carbon3 lover at trække lod om sejlere, der trykker på Like it på holdets facebook-side. Foto: Carbon3

Nu flyder Carbon3 snart

Jonas Pedersen fra Carbon3 fortæller til minbaad.dk, at trimaranen flyder i starten af maj, men han vil ikke love, at båden stiller op i de to Fyn rundt-sejladser.

Af Troels Lykke |

Carbon3 i Faaborg hos Tuco er forsigtige i deres udmeldinger om hvornår den 40 fods kulfibertrimaran flyder.

Aviser, magasiner og net-aviser skrev nemlig for et år siden, at båden skulle sejle Palby Fyn Cup i 2010, men båden kom aldrig på vandet, men nu sker der noget.

"Vi håber at Carbon3 er i vandet i den første uge af maj, men vi tør ikke melde ud omkring de to Fyn-rundt sejladser i Bogense og Kerteminde, vi vil først teste båden ordentligt," siger Jonas Pedersen til minbaad.dk.

Lige nu er udrustningen ved at blive monteret med spil, styresystem, sværd og trampolin.

Kulfibermasten  fra Marström i Sverige, kommer til Faaborg om en uge.

Jonas Pedersen blev i øvrigt tavs og grinede efterfølgende, da vi spurgte om budgettet for projektet holder.

www.facebook.com/Carbon3RacingTeam 

content-loader
content-loader
content-loader