Gå til hoved-indhold
Øv dig på skibslys og tågesignaler i sofaen, i toget eller bussen. Foto: weilbach.dkUdstyr
Øv dig på skibslys og tågesignaler i sofaen, i toget eller bussen. Foto: weilbach.dk

Ny app: Test din viden om skibslys

Efteråret er traditionelt tid for navigationsundervisning. Udenadslære om bl.a. skibslys, er en del af pensum. Nu kan du teste og øve din viden på en ny app til iPhone og iPad. Pris: 20 kr.

Af katrine bertelsen |

Iver C. Weilbach & Co. A/S, der traditionelt leverer undervisningsmateriale til bl.a. navigationsundervisning, står bag den nye app, Navigame ships.

Navigame ships er et spil til træning af skibslys, tågesignaler og dagsignalfigurer efter De Internationale Søvejsregler – både for nye sejlere som indlæring, og som genopfriskning for erfarne søfolk.

Skibstyperne er opdelt i fire niveauer med stigende sværhedsgrad. Hvert niveau introducerer nye skibstyper, samtidig med at du skal repetere de skibstyper, du lærte på de tidligere niveauer.

Der bliver stillet krav til dig, og udfordringerne er store. På hvert af de fire niveauer skal du svare korrekt på mindst 24 ud af 30 spørgsmål, og til den afsluttende prøve skal du svare rigtigt på 54 ud af 60 spørgsmål.

Navigame ships kan benyttes til alle maritime uddannelser – både for fritidssejlere og for erhvervssøfolk.

App’en er produceret af Iver C. Weilbach & Co. A/S.

Navigame ships kan hentes her: itunes.apple.com/app/navigame-ships

  • Fakta:
  • Version: 1.0
  • Størrelse: 2.7 MB
  • Sprog: English, Danish
  • Systemkrav: Kompatibel med iPhone, iPod touch, og iPad. Kræver iOS 4.0 eller senere versioner.
  • Pris: 3.99 $ som svarer til en flad dansk tyver.
content-loader
content-loader
content-loader