Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
X-99eren fra 1985 lever stadig, selvom der ikke kommer nye både til.

X-99 bliver største one design kølbåd-felt i Kiel

Med 38 tilmeldte X-99ere ved Gold Cup under Kielerugen, topper bådtypen fra 1985. Folkebåden følger efter med 34 tilmeldte både, forklarer Jens Haldager fra X-99 klubben.

Af Troels Lykke |

Der er lige nu registreret 38 startende både til X 99 Gold Cup ved Kieler Woche og nogen få flere er på trapperne til registrering.

Der sejles i næste uge German Open som en tune up til Gold Cup (VM) 28 er tilmeldt German Open og 38 er tilmeldt Gold Cup. Det fortæller X-99 formand Jens Haldager

Folkebådene har 34 tilmeldte, så de klassiske One Design både er dem der kan samle stor interesse for at sejle kapsejlads.

Det er en imponerende manifestation for klassen, at den fortsat kan mønstre både fra 7 lande og med et så stort antal både. Det er den største One Design kølbådsklasse ved Kieler Woche, fortæller formanden videre.

Klassiker skabt i 1985

X-Yachts skabte en klassiker i branchen, da de i 1985 introducerede båden, og klassen er fortsat levende som en meget attraktiv klassebåd der samler sejlere fra mange andre bådklasser.

Fra Danmark stiller 14 både til Gold Cup, og mange sejler også German Open som en tune up til Gold Cup. Det bliver en fest af mandskab og både på land og i vand ud for Kiel i den kommende uge, alt sammen organiseret flot af Kieler Woche.

Der stiller X 99 både fra Finland, Sverige, Danmark, Tyskland, Østrig, Holland og fra Schweiz.

Det bliver en fest på land og vand med mere end 20 sejladser over 8 dage.

Følg med på hjemmesiden www.kielerwoche.de

Sejlerhilsen

Jens Haldager – formand for X 99 klassen i Danmark

content-loader
content-loader
content-loader