Gå til hoved-indhold
Fredagens hårde luft medføret brækkede master og flængede sejl. Foto Kristoffer West/sailing-aarhus.dkKapsejlads
Fredagens hårde luft medføret brækkede master og flængede sejl. Foto Kristoffer West/sailing-aarhus.dk

VM for A-Cat: Australien løb med det hele

De første fem pladser til A-Cat VM i Århus gik til Australien. Thomas Paasch fik en 13. plads, og den er han nogenlunde tilfreds med. Læs interview.

Af katrine bertelsen |

 

Sidste sejlads til A-Catternes VM i Århusbugten blev ikke kedelig. Med konstant vind på 22 knob – og noget mere i pustene – fik sejlerne lov at lave noget.

Australierne satte sig tungt på de første fem placeringer, med Steve Brewin på en 1.plads, Scott Anderson på en 2. plads og Jack Benson på en 3.plads.

Af de ni danske sejlere, der deltog i VM, placerer Thomas Paasch sig bedst på en 13. plads.

Minbaad.dk fangede Thomas Paasch på havnen, netop som han kom ind fra 9. og sidste sejlads. Den sejlads udløste fratrækker nummer to, og kunne derfor godt have rykket meget rundt på placeringerne, og givet Thomas en bedre plads end den 13. plads, som det endte med.

- Jeg er nogenlunde tilfreds med resultatet, siger Thomas. Min hidtil bedste placering til et VM har været en 12. plads, så det her er OK.

- Men jeg havde være bedre stillet uden sidste sejlads, siger han med et grin.

Thomas Paasch kan fortælle, at fredagens sejlads kostede tre brækkede master og nogle flængede sejl. Dog klarede Thomas stævnet uden havarier.

Sejlerne har fået alt man kan drømme om til et VM; tre dage med middelvind, en med ingen vind og en med masser af vind.

Thomas giver stor ros til baneleder Andreas Küchler og de øvrige officials, der fik afviklet sejladserne helt efter bogen.

Se resultaterne her: www.2011ronstanacatworlds.sailing-aarhus.dk

En nogenlunde tilfreds Thomas Paasch.

content-loader
content-loader
content-loader