Gå til hoved-indhold
Seascape 18 er med sine 450 kg nem at traile.Udstyr
Seascape 18 er med sine 450 kg nem at traile.

Seascape 18: Premiere på ny sportsbåd

Seascape 18, der vandt European Yacht of the Year i 2010 får danmarkspremiere på Fredericia Boat Show.

Af katrine bertelsen |

Med moderne skroglinier, kul-mast og pentex-storsejl med stor kappe , stor gennaker og bovspryd, tilbyder Seascape 18 masser af fartpotentiale.

Som lille tur-båd med sænkekøl kan Seascape’en bruges som strandbåd, samtidig med at den er let at traile og søsættes direkte fra slæbested eller strand.

Båden har en lille kahyt med to sovepladser, selv om man skal lede længe efter vaskemaskinen og andre komfortfaciliteter ombord. Her er der kun plads til det mest essentielle.

Seascape’en henvender sig  til dem der gerne vil nyde simpelt og primitivt friluftsliv, og til den ny lille sejlerfamilie, der gerne vil på vandet for en billig penge og synes en 30 år gammel brugt båd ikke lige er sagen. Den lave pris gør at den også kan vælges som ungdomsbåd.

Seascap 18 bygges i Slovenien, og værftet melder om over 100 solgte både på 1½ år. I 2010 blev båden kåret som ”European Yacht of the Year” af den internationale båd-presse.

Båden markedsføres i Danmark af ”Per4m Sailing” i samarbejde med Biehl Marine i Flensborg

Prisen for en sejlklar Seascape er kun 159.000 kr inkl. moms, ab værft. Oveni kommer transport fra Slovenien, trailer og eventuelt  tilvalg af ekstra udstyr som opgradering til 3D Vector sejl etc.

Du kan se båden på Fredericia Boat Show stand A-1013.

Ring til importøren Per Cederberg på dette nummer: 4092 8044,
eller på e-mail:
info@per4m.dk

Se specifikationer og mere om Seascape 18 har: www.seascape18.com

content-loader
content-loader
content-loader