Gå til hoved-indhold
Jan Hansen fra Quantum Sails er nu ny formand for Danboat og afløser Lars Ive fra North Sails. Foto: Troels LykkeKapsejlads
Jan Hansen fra Quantum Sails er nu ny formand for Danboat og afløser Lars Ive fra North Sails. Foto: Troels Lykke

Sejlmager Jan Hansen formand for nyt Danboat

Søsportens brancheforening, Danboat, genopstod i går. Sejlmager-chef Jan Hansen, tidligere formand for foreningen, står igen i spidsen, nu med næstformand Bjarne Carlsen. Interview.

Af Troels Lykke |

I august i år krakkede Danboat med et ordentligt drøn, pengekassen var tom og 140 firmaer i bådbranchen stod uden en forening. To ansatte i Brøndby blev fyret.

Fire måneder senere opstår Danboat igen efter et møde i går torsdag i Fredericia's MESSE C J , hvor 44 firmaer gav tilsagn til en ny bestyrelse, hvor formand blev Jan Hansen fra Quantum Sails, mens næstformand blev Bjarne Carlsen, chef for Palby Marine.

Bestyrelsen kommer også til at bestå af Henrik Jørgensen fra Tempo Bådsalg, Niels Thomsen fra X-Yachts, der skal være økonomisk ansvarlig, samt Gert Toft fra Pantaenius. Supplanter blev Martin Rasmussen, Jens Quorning og Sten Grønlund.

Omkostningerner holdes nede, da der ikke oprettes et sekretariat. Pengene kommer fra medlemmerne, der her år betaler 10.000 kroner om året. Lige nu har 47 firmaer sagt ja til at blive meldt ind. 

Jan Hansen - den rigtige mand

Bjarne Carlsen, der er en af bagmændende til at Danboat kom på benene siger i dag til minbaad.dk om at det netop blev Jan Hansen som blev formand.

- Han er en god mand til at få foreningen samlet og han har erfaringen til at formand og er er en pæn neutral fyr, forklarer grossisten Bjarne Carlsen, der nu er godt til freds.

- Målet var 40 firmaer til at starte Danboat igen, så vi er godt tilfredse. Det det handler om nu, er at holde omkostningerne nede. Vi skal ikke bruge penge på administration, men fx til at købe en journalist, der skal skrive noget for os eller en annoncekampagne, siger han.

Danboat skal som udgangspunkt have mindre indflydelse omkring udstillinger, noget som faktisk skilte foreningen i to, da halvdelen ønskede en udstilling i Bella Center hvert år, mens andre kun ønskede en udstilling i Bella Center hvert andet år, så der var plads til bådudstillingen i Fredericia, der fungerer hvert andet år.

- Før gik ressourcerne meget til udstillingen og drift af Danboat og sådan bliver det ikke nu, men Danboat er nu delt op i fire grupper, hvor man helt præcist skal komme frem med, hvad det er, som vi skal bruge Danboat til, vi har vores første bestyrelsesmøde på tirsdag, siger Bjarne Carlsen.

Fire interessegrupper

Danboats medlemmer deles nu op i fire grupper, der skal gøre foreningen mere homogen og med mindre topstyring, hver gruppe har en repræsentant i Danboats bestyrelse. 

De fire grupper er:

1. Eksport - producent - værft

2. Butik - udstyr - detail - grossist - motor - bådværft - båd - motor

3. Bådsalg - bådmægler - import

4. Relationsgruppen - charter - forsikring - medier - finansiering

De nye medlemmer i Danboat er forpligtiget til at opgave statistikker om salg og andet. Man arbejder også for at få et klagenævn til gavn for forbrugerne.

content-loader
content-loader
content-loader