Gå til hoved-indhold
Hele tre generelle tilbagekaldelser blev det til onsdag, uden at få en eneste sejlads gennemført. Foto: Neil GoodheadKapsejlads
Hele tre generelle tilbagekaldelser blev det til onsdag, uden at få en eneste sejlads gennemført. Foto: Neil Goodhead

Tam dag til VM for OK-joller

Det er ikke kun under de hjemlige himmelstrøg at vinden driller. OK-jollerne – der er til VM i Skotland – fik ikke gennemført nogen sejladser onsdag.

Af katrine bertelsen |

Onsdagen i Skotland startede med nordlig vind og 4-5 m/s. Efter to generelle tilbagekaldelser og en udsættelse kort før tredje startforsøg, opgav baneledelsen at starte 4. sejlads da vindstyrken faldt.

Efter at have ventet på at vinden skulle slå igennem fra syd, kom 4. sejlads i gang, efter atter en generel tilbagekaldelse. Denne gang valgte banelederen det sorte flag.

Men på trods af alle gode kræfter nægtede vinden at samarbejde, og da feltet rundede topmærket måtte sejladsen opgives, og sejlerne blev sendt i land

Stefan Myralf skriver på OK-klassens danske hjemmeside:

- En laaaaaaang dag på vandet uden at få en hel sejlads gennemført.
Vi blev alle trukket på banen i formiddags. Efter 3 omstarter døde vinden og så lå vi flød i ca. 3 timer.

Så kom søbrisen (ca. 3 sek. m) og vi kom afsted efter nogle omstarter.
Vinden aftog stille og roligt, så efter 1. kryds og en halv løber skød dommeren sejladsen af og vi blev så trukket ind i havn igen. Nu holder vi tomlen på vind til i morgen.

content-loader
content-loader
content-loader