Gå til hoved-indhold
Folkebåde på vandet til Håndværker Cup i Jægerspris tidligere i år. Foto: folkebaad.dk/hans FriisKapsejlads
Folkebåde på vandet til Håndværker Cup i Jægerspris tidligere i år. Foto: folkebaad.dk/hans Friis

Folkebåds-vindere: ”Det kan vi bare det her”

Sådan siger vinderen af Kielerugen i Folkebåd, John Wulffs to gaster, op til DM for Folkebåd i Sundby Sejlforening fra 5. - 9. juli. Nye Høj Jensen sejl og ny John Mast får også æren for succes.

Af katrine bertelsen |

Efter sejren i Kiel har John Wulff fået blod på tanden. Han tager sine to brødre, Peter og Erik Wulff med til DM for Nordisk Folkebåd i Sundby Sejlforening den 5. - 9. juli, og John fortæller at brødrene siger, at ”det kan vi bare det her.”

Succesen tilskriver John Wulff til dels den nye alu-mast fra John Mast, og roser sine Høj Jensen sejl til skyerne.

”Det var en hård tur i Kiel” fortæller han. ”Vi havde meget springende vind på Foxtrot banen, så vi håber at vinden til DM er lidt mere stabil.”

John Wulffs båd hedder Sulejma eller Surelajma alt efter hvor godt hun sejler. Vi spørger John Wulff om hvem han særligt skal passe på. Og svaret kommer promte.

”Olfert med Heines Nielsen fra Kolding Sejlklub, Kung Fus med Erik Køster fra Kerteminde og Geppeline med Per Buch ved roret, også Kerteminde,“ siger John, og tilføjer at han har hørt et rygte om at Kim Foged også dukker op.

Du kan se hvilke både der er tilmeldt og følg sejladserne på Trac Trac her:
www.sundby-sejlforening.dk

Læs mere om Folkebåden her: www.folkebaad.dk

content-loader
content-loader
content-loader