VM for J80 var et fyrtårn for den danske klasse

Med J80 VM vel overstået, er det på tide at reflektere lidt over stævnet og de oplevelser og erfaringer som der er gjort under stævnet.

Selve stævnet forløb til alles absolutte  tilfredshed, og de arrangerende klubber og mange frivillige fortjener stor ros herfor. Skriver Jens Christian Andersen i denne kommentar.

VM har fungeret som et fyrtårn for etableringen af J80 klassen i Danmark, og et fyrtårn som gerne skulle være første “stop” på vejen til en stor og aktiv klasse i Danmark.

Selve J80’eren giver umiddelbart en sejlerglæde som meget få andre både, når man sejler den alene eller i små felter – så er et VM noget andet.

Her deltager der folk som har forberedt sig minutiøst og som for fleres vedkommende tidligere har leveret store internationale resultater i sejlsport (En enkelt OL guldvinder blev noteret). Det er på denne baggrund at nedenstående er skrevet.

Båden

J80’eren er en entype klasse med ganske strenge klasseregler, som samtidigt er ganske solidt bygget. Blandt de ti første både er der både spritnye udlejningsbåde som blot har fået vandslebet kølen samt mere end 10 år gamle både. Forskellen mellem bådene er at finde i størrelsen af korrektionsvægtene, hvor de ældre både ser ud til at være de letteste.

De ældste både ser på ingen måde ud til at være blevet bløde eller på anden måde være en hæmsko for at opnå et godt resultat. Dette forhold forklarer også hvorfor brugte J80’ere holder prisen ganske godt.

Riggen

Riggen på en J80’er styres af klassereglerne, og er et punkt som man som kapsejlende J80 sejler skal have sat sig ganske godt ind i, samt være villig til at eksperimentere og hele tiden lære nyt.

Sejlmagerne er hver især leveringsdygtige i trimguides for deres sejl, og disse er et ganske godt udgangspunkt for et grundtrim til en given vindstyrke. Forskellen mellem at sejle med i top 15 på kryds eller blive forbi sejlet kan være så lille som to vantskrue omgange på overvant og halvanden på undervanterne.

Selvfølgelig med et trim som ikke findes i trimguides, men som er "Tribal-knowledge" blandt de mere erfarne. Og andre i feltet har sikkert lignende oplevelser.

Skal man gøre sig gældende i toppen af feltet under skiftende forhold skal der arbejdes meget med riggen, og man kommer nok ikke uden om en decideret trimbog.

I et felt med næsten 70 både, er det de små marginaler som giver ganske mange placeringer. I enkelte letvejrssejladser var det tydeligt, at bl.a. en tysk besætning havde et letvejrstrim og dertil hørende fart som ingen andre i feltet kunne matche.

Et modsat eksempel leverede en fransk besætning som normalt opholdt sig langt fremme i feltet i en sejlads, hvor de grundet tyvstart og væsentligt ændrede forhold i forhold til de tidligere sejladser ikke havde “farten” til at sejle sig frem i feltet.

Sejlene

Alle de store sejllofter laver gode sejl til J80’eren, og som det allerede har været fremme så har Quantum sejl vundet flere VM’er på det seneste end de andre har.

Sejlene har også undergået en kontinuert udvikling over tiden mod hurtigere sejl, med blandt andet en udvikling på genakker-siden, som gør det muligt at sejle både lavt og hurtigt på læns.

Det er en udvikling som mine gamle sejl gjorde lysende klart. Da riggen ikke må justeres under sejladsen er det interessant at se, hvordan de gode besætninger alligevel formår at skifte sejltrim under de vekslende forhold, således at de hele tiden sejler så hurtigt som muligt. Det kræver erfaring og viden om netop det stel sejl, man sejler med.

Et eksempel på at man skal kende sine sejl er en erfaren besætning, som leverede et godt resultat under svensk mesterskab i ugen op til VM, og som til VM skiftede til nye sejl og derefter ikke sejlede op til niveau.

I J80 klassen er antallet af sejl begrænset til 1 stel, såvel til stævner som nyanskaffelser til den enkelte sæson. Det holder udgifterne nede på et acceptabelt niveau og kræver at der laves holdbare sejl af sejlmagerne.

Egen erfaring i stævnet viste at det er muligt at være ganske godt med såfremt man får sejl og rig til at spille sammen under de givne forhold. Ydermere er sejlene til J80’eren meget flade, hvorfor det er meget vigtigt hele tiden at have fri luft for at sejle hurtigt, da der ikke er indbygget “slæbegear” i flade sejl.

Besætningen

J80’eren har en maksimal besætningsvægt som for en 4-mandsbesætning ligger ganske lavt, hvorfor man på mange både ser mixede besætninger, samtidigt med at også rene pigebesætninger ses.

Blandt besætningerne til stævnet er der både hel og halvprofessionelle blandt besætningsmedlemmerne, folk på “sejlsportsferie” og juniorbesætninger. Nogle besætninger er så sammensejlede at mærkerundinger foretages med mindst mulig margin til alle manøvrer og alligevel foregår I en flydende bevægelse. Længere nede i feltet er det en helt anden historie.

Niveauet til VM er jævnfør en mangeårig deltager i den tungere ende steget år efter år, og set udefra er det betryggende, at man ikke kan samle en besætning kort før stævnet og derefter få en topplacering.

At spaniolerne igen sætter sig så hårdt på topplaceringerne skal findes i det forhold, at der stort set hver weekend er J80 klassebådsstævner med 20 til 30 deltagere. Det bliver man god af.

En enkelt besætning havde egen pressemand med, mens en anden havde allieret sig med en lokal dansk træner, som gav input omkring strøm, sejltrim med mere på vandet. Samme besætnging havde også deltaget i svensk mesterskab, samt brugt meget tid på at træne i farvandet ud for Dragør inden stævnet.

Dvs. et setup som næsten matcher en olympisk kampagne, men dog var amatør i sin struktur, da det blev betalt af rorsmandens egen lomme.

Sejladserne

I så stort et felt, med så mange gode sejlere, og med en kompetent baneledelse som lægger gode baner, er starten af megen stor betydning. Her er J80’eren ingen undtagelse fra andre internationale klasser.

Evnen til at finde fri luft og holde sit spor er også vigtigt, og stiller krav til at der konstant trimmes om på båden, når forholdene skifter.

I Dragør, hvor der var modtrøm op til topmærket i alle sejladserne, skal den rette vej til topmærket planlægges i god tid, således at man både har fri vind og ikke sejler i en skrald vind uden tryk.

I en J80’er er der på læns – selv i let luft – stor forskel på farten, afhængig af om den rigtige skæringskurs vælges eller om man ligger i tryk eller ej. Mange placeringer kan vindes og tabes på et sådant lænseben.

Konklusion

Med VM er J80’eren blevet godt og grundigt introduceret i Danmark, og med ovenstående gennemgang af udvalgte aspekter af J80 sejlads er det mit håb at man som interesseret sejler kan se, at der er tale om en attraktiv klasse med internationalt niveau.

I min optik, en klasse som vi i Danmark bør satse på, og hvor vi fra klasseorganisationen vil arbejde på at understøtte en fortsat positiv udvikling.

Skulle man som læser være interesseret i at få en tur i en J80’er skal man være velkommen til at kontakte undertegnede. Da der er både fordelt over det meste af Danmark behøver man ikke at køre langt for en prøvetur.

Hilsen fra Jens Kristian, Formand J80 klubben.

Læs mere om J80 her: www.j80.dk