SølvRoret: Singlehand-sejler fortæller om tur i Molich X meter

Anders Beckett, skriver en beretning på www.molich-x-meter.dk - vi bringer det meste, efter tilladelse fra specialklubben:

Jeg har ofte sejlet alene i Molich X-meteren Vores båd, men aldrig som kapsejlads. Og netop distancen Fyn rundt virkede passende; ca 1 døgn med masser af navigation og taktik samt behov for god boathandling.
 
Jeg skyndte mig at melde mig til og begyndte allerede da at tjekke vejrudsigter.
 
Feltet ville blive opdelt i 4: flerskrogsbåde under 8 meter, flerskrogsbåde over 8 meter, enkeltskrogsbåde under 8 meter og enkeltskrogsbåde over 8 meter.

Jeg hørte til i den sidste kategori blandt en ny X42, en 2-Ton, en J105, en C12 (hjemmebygget 12 meter konstruktion), en Grand Soleil 46,3, en Bavaria 42 match, en X 412, en Dehler 34 og en Sagitha 33.

Dvs. en del af dem forholdvis hurtige både, som kan være meget svære at slå. Min force lå i at jeg ville kunne sejle båden tæt på det optimale og være i stand til at sejle med spiler, hvor andre grundet bådstørrelsen måtte nøjes med genakker eller fok eller genua.

Ingen mærker - ingen DH-regler

Modsat en normal Fyn rundt, ville der ikke være mærker, der skulle respekteres. Ej heller måleregler, der skulle opfyldes. Det gladt ganske enkelt at komme først uanset bådstørrelse eller -type
 
Dagen oprandt og vejrudsigten så god ud. SSV frisk vind hele dagen og ved midnatstid drejende N-NV-lige retninger noget svagere. Starten gik fra Svendborg med Fyn om bagbord, så det kunne meget let betyde slædetur hele vejen.

Se galleri fra sejladsen

Starten gik kl 12.10. Jeg havde gjort den store spiler klar til sejladsen gennem storebælt. Vi kunne næsten holde op gennem Svendborg Sund, men de enkelte vendinger skilte hurtigt fårene fra bukkene.

Xc42, C12 og jeg var et pænt stykke foran de andre, da vi ramte den friske vind foran for tværs i lunkebugten. Jeg kneb tættere på Thurø rev end de andre to og ved revet lå vi pænt på line, da jeg løb på fordækket for at sætte den store spiler.

Selvstyre kunne ikke følge med

Men vinden var frisk 11-13 m/s og selvstyreren kunne slet ikke følge med. Båden pendulerede voldsomt og jeg måtte afbryde min intention om at sætte den store spiler nu.

For storsejl og genua trak jeg langsomt fra de andre, da jeg konstant lå over 10 kn, men da min taktik var at slå et pænt hul til de andre gennem storebælt, var det ikke nok. Jeg bandt roret godt i midten af båden og løb frem og tilbage på fordækket og fik gjort den lille spiler klar.

Farvel til de andre

Ved Lundeborg kom den op og så fik gamle Molich endelig sagt farvel til de andre. konstant lå jeg over 12 kn og flere gange sejlede jeg over 15. Fantastisk.

Båden planede ubesværet hen over bølgerne og jeg kunne lige akkurat overplatte den ned mod lavbroen. Jeg lå side om side med et par trimaraner, som ikke kunne sejle fra mig og mens broen nærmede sig, forsvandt konkurrenterne længere agterud.
 
Efter broen bar jeg med skæring på bagbord halse fint spileren, men var her glad for at det ikke var den store, jeg havde på.

Fuldstændig neutral på roret planede jeg med 14-15 kn. og 25 graders krængning mod Fynshoved.

Min plan var klar: Tæt ved Fynshoved ville jeg smide spileren og holde fuld genua foran for tværs mod Æbelø. Men da jeg ved Fynshoved var på vej på fordækket, rummede vinden en anelse og flovede samtidig til ca 10 m/s.

Anders på vej ud af Svendborg Sund. Foto: Troels Lykke

Så mig selv på skamlen 

Mit overmod vandt i min iver for for alvor at sætte konkurrenterne til vægs. Jeg så allerede mig selv på toppen af skamlen med pokalen strakt op over hovedet, da jeg besluttede mig for at prøve at beholde spileren på.

Jeg havde på det tidspunkt 2-3 sm til nr 2, C12, og 5-6 sm til nr 3, X42. De andre var meget langt agterud.

Fynshoved blev rundet men ak: Vinden kom igen skrald og frisk, så jeg blev smidt på siden og mistede for første gang kontrollen. Det kostede dyrt i tid at få spileren ned under stress , hvor jeg samtidig var pisket til at skære for at holde mig fri af grunden nord for Fynshoved.

Æbelø blev trods alt rundet med et komfortabelt forspring. Jeg havde alt for meget sejl oppe på bidevinden mod tragten, som jeg lige netop kunne holde, men jeg vurderede at det ville koste for meget at skifte forsejl, da jeg nok ville få brug for alt, hvad jeg havde gennem lillebælt, hvor strømmen var meldt kraftig nordgående og vinden døende til meget svag.

Xc 42 meget tæt på

Ved indsejlingen til tragten var X42´eren kommet meget tæt på. Den havde tydeligvis ikke banket så mange pæle nord for Fyn som jeg havde og havde indhentet voldsomt. C12 var ligeledes kravlet tæt på, men havde højdeproblemer og måtte tage et slag agten om mig mod fynssiden, hvor han valgte at sejle langt.

“Yes! - ham ser jeg ikke igen”, tænkte jeg, da jeg forventede en strømmæssig og vindmæssig fordel ved jyllandssiden. Klokken nærmede sig 23 og det var mørk nat.

Krydset gennem tragten blev holdt tæt under Jylland. Desværre var X42´eren i hælene på mig og gjorde som mig, så han fulgte med og hentede mere på mig eftersom vinden blev svag og han fik gavn af sin høje mast og lange vandlinie uden krængning.

Rørte bunden

Ved den nye lillebæltsbro tog han mig. Vinden var nu 2-3 m/s fra V og vi havde kraftig modstrøm. Jeg slog helt under land og vandt på den taktik igen. En enkelt gang rørte jeg bunden i vendingen og godtede mig da jeg så X´eren følge efter mig, da jeg vidste at han stak dybere og måske ville sidde uhjælpeligt fast, men desværre bed han ikke på bunden.

Jeg passerede den gamle bro først og ville tage et enkelt ekstra træk under land, inden jeg ville gå mod Fyn. X´eren stak mod fyn. Men ak igen! vinden døde totalt under land og strømmen slæbte mig ned mod broen igen, mens X´eren havde vind midt i bæltet.

Inden jeg var kommet på fode igen var han desværre stukket af og trods at jeg hejsede en ekstra stor spiler, lånt af en Bianca 111, var slaget tabt.

Resten af turen forgik med ro på. Et par enkelte bomninger med den store spiler var uproblematiske og der var endelig tid til ved 2 tiden at stege de bøffer og koge de kartofler jeg havde medbragt.

I mål på 20 timer
 
Jeg kom i mål kl 8 efter en søvnløs men rolig nat, 20 timer efter start som nr 2 efter Niels Ditmar i sin nye X42. En ganske pæn tid fyn rundt. Jeg kunne ikke undgå at ærgre mig lidt over at jeg ikke havde fået spileren op i storebælt noget før.

Det havde måske netop givet mig det hul, jeg havde behøvet til at komme igennem lillebælt inden vinden døde og det havde måske givet mig sejren.

Omvendt måtte jeg stille mig tilfreds med at endnu engang at vise sejlerfolket hvor overlegen en sejler Molich´en er når vinden frisker agten fra.

At man kan sidde ene mand og sejle 15 kn. i en 38 år gammel båd er fantastisk. Og at jeg kom i mål langt før de større både samt en enkelt flerskrogsbåd må siges at være det samme som at sejre.
 
Anders Beckett