Gå til hoved-indhold
Sejlklubbens bestyrelse med klubstanderen. Foto: Nysted SejlklubSejlklubber
Sejlklubbens bestyrelse med klubstanderen. Foto: Nysted Sejlklub

Nysted Sejlklub: 100 års fødselsdag

Nysted Sejlklub på Lolland kunne forleden fejre deres 100 års jubilæum. 100 års jubilæet blev fejret i strålende solskin i det nye klubhus fra 2010.

Af katrine bertelsen |

Nysted Sejlklub er af Danmarks ældste sejlklubber, og kan i modsætning til mange andre sejlklubber prale af hele 56 kvindelige medlemmer ud af i alt 143 medlemmer. Det er langt over landsgennemsnittet, hvor der kun er 20 % kvinder i DS-klubberne. Det skriver Dan Ibsen på sejlsport.dk.

Venner fra Rostock

Klubbens formand siden 2004, Margot Hansen bød en stuvende fyldt klubhus velkommen.En tysk sejlbåd med 6 mand fra venskabsklubben i Rostock, som kom for at være med til at fejre jubilæet,  spillede harmonika og sang en hyldestsang på vej ind i klubben.

Gang i juniorafdelingen

Juniorafdelingen blev oprettet i 1949, og i 1963 kom der endnu mere liv i juniorerne, hvor der blev bygget fem Pirat joller som selvbyg. Efter en stagnation blev ungdomsarbejdet igen reaktiveret i 1978, hvor man fik skænket 5 Optimist joller, og i dag sejles ungdomsafdelingen i Optimist, RS Tera og Laser i det smukke og beskyttede farvand, ”Noret” udfor sejlklubben og Ålholm Slot.

Klubben lægger stor vægt på uddannelse af unge sejlere, idet de skal være med til at sikre sejlsporten fremtid, uanset vi taler om konkurrence eller tursejlads, sejlads for sejl eller motor.

Lille klub, mange aktiviteter

Klubben har - af en lille klub - mange aktiviteter: Kapsejladser, onsdagssejladser med efterfølgende festligt samvær i klubben, fællessejladser og opankring ved Skansepavillonen Skt. Hans Aften, aftenture ad Skovrenden og opankring ved Grevindens Badehus samt i vinterhalvåret lørdagsfrokoster, filmaftener, undervisning og foredrag.

Den pionerånd, som hersker i klubben, hvor man er parat til at yde en indsats omkring etablering af klubbens faciliteter, broer, klubhus samt alle aktiviteter, har været og er helt central i klubbens liv, og har skabt en klub, hvor medlemmerne kan lide at komme og være sammen.

Se flere billeder på Nysted Sejlklubs hjemmeside.

content-loader
content-loader
content-loader