Gå til hoved-indhold
Jes Gram-Hansen og Rasmus Køstner styrer her deres Extreme 40 i Aarhus. Vi gik 26 knob. Foto: Troels LykkeKapsejlads
Jes Gram-Hansen og Rasmus Køstner styrer her deres Extreme 40 i Aarhus. Vi gik 26 knob. Foto: Troels Lykke

Gram-Hansen og Køstners ambitioner udfordrer Janteloven

Danmarks pt. mest succesrige internationale hold, SAP Extreme 40, har frem til 2014 hele 24 mio. kroner at bruge, men før pengene kom i hus var der hånlige ord til Aarhus-holdet.

Af Troels Lykke |

Mange danske jantelovs-sejlere var skeptiske og grinte, da holdet i Middelfart, annoncerede i april 2011, gennem deres kommercielle chef, Ole Egeblad, at holdet skulle skaffe 5-10 mio. kroner, men det er lykkedes til overflod ikke mindst fordi holdet forinden, for egne penge havde købt en brugt Extreme 40.

De viste at de VILLE det her.

- Vi fik mange ikke helt opmuntrende kommentarer før vi fik sponsoratet, siger Rasmus Køstner, co-skipper på SAP-holdet fra Kaløvig Bådelaug.

Men Jes Gram-Hansen og Rasmus Køstners Extreme 40-hold er nu støttet utroligt godt af firmaet SAP, et tysk multinationalt softwareselskab med 61.000 ansatte.

Det skriver BådNyt på gaden.

Aftalen med SAP gik hjem efter et VIP-arrangement i KDYs klubhus i Tuborg Havn med SAPs CO-CEO, Jim Hagemann Snabe.

Den danske duo vil ikke sætte et præcist beløb på sponsoraftalen, der går frem til 2014, men det årlige budget er på over en mio. euro, bekræfter Rasmus Køstner overfor BådNyt. Et kvalificeret gæt på 24 mio. kroner over tre, er ikke helt skeløjet.

Femtestørste sponsorat i Danmark

Aahus-holdet, SAP Extreme Sailing team, er dermed det femte største sports-sponsorat i Danmark.

- Vi har et budget som håndboldherrernes landshold og der har været mange folk, der ikke har troet på vores projekt, men der skal være plads til et prof-hold i Danmark, forklarer Rasmus Køstner.

Holdet har købt to brugte Extreme 40, to RIB-både og gasterne Mikkel Røssberg, Jonas Hviid og Pete Cumming skal have løn.

Det samme skal kok, bådebygger, kommerciel chef, PR-mand og fører af RIB-båden også. SAP spenderer de mange millioner kroner på det danske hold fordi de får pengene igen i form af forretningsforbindelser og kraftig eksponering.

Kommerciel platform

- SAP bruger blandt andet vores sponsorat som en kommerciel platform, hvor de møder deres kunder til Extreme Sailing Series ude i verden, før stævnerne går i gang er der VIP-sejladser og vi kan have SAPs forretningsforbindelser med som sjettemand, medmindre det blæser for meget med, siger Køstner.

The Extreme Sailing Series, der årligt koster 780.000 kroner at være med i, vises i 215,9 mio. hjem i 130 lande, viser målinger, dog oplyst af Extreme 40- serien selv.

Slutter i Rio

I år har serien foregået i Oman, Kina, Tyrkiet, Portugal, England, Nice og i december sluttes af i Rio i Brasilien.

Andre sponsorer af holdet er Trifork, Vitamin Well, Rudy Projekt-solbriller, Garmin, Kaløhus, Mathis Bådeværft og Marlov tovværk.

Læs hele artiklen om holdet, hvor Troels Lykke fra minbaad.dk/BådNyt, var om bord under træning i Aarhus Bugten.

Der var styr på det i Aarhus da vi var med i august, selvom læ ponton dykker her. Foto: Troels Lykke

content-loader
content-loader
content-loader