Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Claus Høj Jensen og co. står højst på skamlen i Egå.

Høj Jensen vinder H-båds DM i nervepirrende dyst

Claus Høj Jensen vandt sit 4. DM i H-båd, men Mads Korsgaard-holdet var yderst tæt på at ta guldet blandt 30 H-både. Interview med vinderen, der nu sejler EM i Yngling i Marselisborg.

Af Troels Lykke |

Sejlmager Claus Høj Jensen fra Holbæk Sejlklub vandt sit 4. DM udfor Egå i denne weekend. Det var imidlertid kun det 3. officielle DM, da han tidligere har vundet DM med to finnner om bord.

Denne gang sejlede Høj Jensen med Karl og Frederik Dahl Hansen, gaster han også før har vundet VM med i H-båd.

- Det var virkelig tæt, vi var fire både der kunne vinde DM før sidste sejlads, vi skulle blive bedre end nummer 8 og have Mads Korsgård efter os, og det lykkedes akkurat, så vi er glade for at kunne vinde i så let et vejr, siger Claus Høj Jensen.

- Vi er nu på vej ud på banen ved EM i Yngling, siger Claus Høj Jensen til minbaad.dk.

Theis Palm, der er tidligere verdensmester i H-båd, kunne også vinde, men var langt efter i sidste sejlads og udgik og kom i stedet først til kranen. Theis Palm, North Sails-ansat, tog dog en 3. plads i stævnet, mens KDYeren Korsgaard tog en andenplads.

Ingen medalje til nummer to i stævnet

Men Mads Korsgaard fik ingen sølvmedalje, da de sejler med en svensker om bord.

- Vi fik heller ikke medalje, da vi jo sejler med en svensker . Men er lige glade af den grund. Det var et godt stævne, god mad. Vi prøvede at sejle Claus Høj Jensen længere ned, men lykkedes desværre ikke. Fedt når kapsejlads er så tæt, siger Korsgaaard-gasten Uffe Dreiser

Det var også tæt mellem sejllofterne. Således sejler Korsgaard med Elvstrøm Sails, mens guldvinderen havde Høj Jensen Sails om bord, mens Palm sejlede med North Sails.

Resultat fra DM

content-loader
content-loader
content-loader