Gå til hoved-indhold
Området der skal sprayes, skal rengøres omhyggeligt før påføring.Udstyr
Området der skal sprayes, skal rengøres omhyggeligt før påføring.

Light Primer fra Hempel som spray

Hempels Light Primer kommer nu som spray, og er butikkerne her i april. Produktet er nemt at påføre, og kan bruges ved temperaturer over 5 °C.

Af katrine bertelsen |

´Hempels Light Primer Spray er tilgængelig i Danmark fra April 2012. To-komponent epoxy Light Primer Spray kommer i en aerosolsprayform for at sikre nem påføring af epoxy primer på udsatte områder.

Light Primer fra Hempel i Lyngby kan sprøjtes  på aluminium og glasfiber, hvor produktet, når det rammer overfladen, danner en hård og slidstærk film, der er modstandsdygtig over for vand og olie.

Produktet er velegnet til vedligeholdelse, pletvis reparation og opfriskning på  områder over og under vandlinien og kan desuden anvendes som primer inden påføring af   bundmaling på propeller & drev.

Tørt på 40 minutter

For at opnå optimal vedhæftning skal du sikre dig, at overfladen er blevet tilstrækkeligt forberedt i henhold til påføringsvejledningen og at påføring sker i tørt vejr med temperaturer over 5 °C. Området vil være berøringstørt på 40 minutter og et nyt lag maling  kan påføres inden for 2 timer.

For at aktivere produktet skal du ryste dåsen og FJERNE DEN RØDE KNAP FRA LÅGET. Vend dåsen på hovedet og placér den røde knap i ventilen på bunden af dåsen.

Hold i lodret position og ryst kraftigt indtil omrøringsbolden kan høres: fortsæt omrystning i yderligere to minutter og fortsæt derefter med påføringen.

Anders Bjerg fra Hempel oplyser til minbaad.dk, at når den røde knap er aktiveret har du 24 timer til at bruge dåsens indhold. Den rækker til ca. 3 m2 og koster ca. 299 kr.

content-loader
content-loader
content-loader