49er-bronze giver ikke flere medlemmer i Middelfart Sejlklub
Fynsk sejlklub glæder sig over den opmærksomhed, der fulgte efter at 49er-gast, Peter Lang, vandt OL-bronze, men medaljer er en dårlig magnet, mener forsker.
Middelfart Sejlklubs formand, Alex S. Nielsen , har glædet sig over at 49er-bronzen kom i hus, da klubbens 49er-gast Peter Lang var om bord.
- Vi har naturligvis været meget spændte på Peters bedrifter under OL. Det vil påvirke klubbens medlemstal, siger Alex S. Nielsen til Fyens Stiftstidende.
Men at der følger medlemmer på grund af medaljer er en myte, siger forskerne.
Senioranalytiker Rasmus Storm fra Idrættens Analyseinstitut fastslår at intet kommer af sig selv.
Man skal ikke læne sig tilbage
- Hvis man vil bredden, skal man satste på det og ikke bare læne sig tilbage, fordi man har vundet en medalje.
Faktorer som gode faciliteter og kort afstand til tilbuddet har større betydning end sejre på eliteniveau, og idrætsforeningerne er bedre tjent med at investere i en kampagne og for eksempel komme ud på skolerne.